Forside / Nyheder / En kold kold vinter

En kold kold vinter

Så er jeg tilbage igen med lidt nyt. Tilbage i maj skrev jeg artiklen ”Nye ting samt en overraskelse” hvor jeg afslørede hvad jeg havde arbejdet på og artiklerne nu var tilgængelige. Efter nogle måneders arbejde vender jeg nu tilbage igen med noget nyt men først en lille historie.

Vinterfødt barn

Kendte julesangeEn kold vinter nat tilbage i 1984 hørte verdenen mit første skrig. Det skal siges at jeg er født i Ukraine og der er vintrene noget koldere end hvad vi kender hertil i Danmark. Jeg har siden den dag altid haft en specielt tilknytning til det kolde og især vinteren. Jeg har altid så lang jeg tænker tilbage kunne lide vinter og især december måned med både jul og nytår. For mig er december noget magisk og jeg elsker og glæder mig altid til den tid på året.

Alle der kender mig personligt synes jeg er noget af en tosse for jeg kan finde på at bryde ud i en julesang midt i juli måned på en solskinsdag og skyfri himmel. Men sådan er jeg bare. Derfor vil jeg med stolthed i min ”stemme” fortælle at jeg har tilføjet et lille hjørne til tosser som mig selv der elsker december og julen. Det er nemlig julesange jeg mener, her er der tale om både de danske og engelske. Dem findes der selvfølgelig en hel del af, derfor har jeg da også begrænset mig til de mere kendte af slagsen og det er dog alligevel blevet til hele 53 forskellige julesange. Sange som All I Want for Christmas, Bjældeklang og mange andre.

Mens jeg sidder og skriver denne lille nyhed her i september måned kan jeg afslører at jeg allerede hører julesange uafbrudt. Heldigvis sidder jeg med hørertelefoner på ellers havde min hustru nok gået fuldstændig amok på mig. Det jeg vil sige er at hver eneste sang indeholder både lyrikken (teksten) samt en video af sangen. På den måde kan du altid synge med og lære de sange du ikke er så stærk i. Jeg har også tilføjet en lille historie om hver eneste sang, ang. hvem der står bag dem, hvilket år de er udkommet samt andre småting.

Det kan til tider være at du støder på en sang som ikke indeholder tekst (lyrik) og det er der en god årsag til. Der er copyright på disse sange og derfor kan jeg ikke bare kopiere teksten uden at have fået lov til det af skaberen. De sange jeg har teksten på har enten ikke længere copyright på eller også er ”public domain” <- hedder det på engelsk ved ikke hvad det korrekte term er på dansk.

Flere julesange?

Jeg har arbejdet hårdt på at nå de julesange jeg har udvalgt til dette lille projekt. Jeg ville gerne have det hele oppe inden vi for alvor begyndte at gå ind i den kolde tid. Og jeg må så sandelig lige love for at jeg har nået det hele i god tid. Hvis du kender en god julesang der ikke er på denne liste, men fortjener dette, så kan du altid skrive til mig enten via kontaktformularen under kontakt eller også kan du bare efterlade en besked i kommentarfeltet.

Så må jeg hellere løbe igen.
Jeg ønsker jer alle en fantastisk dag.
Mvh. A. R. Rosenborg.

Læs også

Nye scorereplikker

Tilføjelse af flere scorereplikker

December er lige rundt om hjørnet og det meste af Danmark har allerede set de …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *