Velkommen til Julesange


Er du en tosse som mig der elsker jul og kan finde på at synge julesange uanset årstiden, så er denne side perfekt til dig og dine behov. Jeg har samlet de mest omtalte, afspillede og kendte julesange et og samme sted. Skulle det ske at jeg har glemt en eller flere sange som du synes fortjener at være på denne liste så skriv endeligt til mig. Jeg har sådan set ikke mere at sige og vil derfor byder dig velkommen til denne del af nettet. Jeg håber du vil nyde disse julesange som mange andre.

Jeg skal måske nævne at listen består af både danske og engelske julesange. Skulle det ske at din ynglings sang eller salme ikke er på, jamen så brug kontaktformularen og skriv ind til mig, så skal jeg nok sørge for at sangen komme op.

Jeg går også rundt med tanker om at lave en underside med julehistorier. Her vil man kunne få sig et fint overblik af historier eller fortællinger om jul og deromkring som både vokse og børn vil kunne nyde.

Feliz Navidad

Feliz Navidad

Joy to the World

Joy to the World

All I Want for Christmas

All I Want for Christmas

Deck the Halls carol

Deck the Halls

Sleigh Ride

Sleigh Ride

Holly Jolly Christmas

Holly Jolly Christmas

Julesange oversigt


Vi har på nuværende tidspunkt hele 53 forskellige julesange og salmer du kan nyde på alle tider af året. Jeg vil med tiden tilføje flere og nyere sange til så der er altid nogle nye hver eneste år.

Danske julesange og mere til


JulHer kan du finde både julesange og julesalmer, jeg har søgt nettet tyndt og fundet frem til de mest hørte af slagsen og samlet dem samme sted. Nu behøver du ikke at bruge tiden på at finde dem selv.

Jeg har samlet ikke kun de danske af slagsen men også de engelske som er mere kendte. Alle sangene har deres engen underside med lidt historie, lyrikken og nederst vil du også finde en video hvor du kan høre sangen blive sunget af diverse kunstnere.

Du vil opdage at nogle af sangene mangler teksten, dette skyldes på baggrund af copyright, jeg kan med god grund ikke kopiere en sang som andre ejer med mindre jeg har fået tilladelse til det. Jeg har med de manglende tekster kontaktet skaberne af sangene og venter på et svar.

De 20 mest populære spørgsmål der handler om jul


Som med alle emner er der altid spørgsmål andre gerne vil have svar på. Derfor har jeg også samlet de 20 mest stillede spørgsmål når det kommer til jul. Skulle det ske at du har et spørgsmål der ikke bliver besvaret her, kan du altid spørge i kommentarfeltet og så vil jeg vende tilbage.

  • Hvornår er det jul?
    Det kommer helt an på hvor i verdenen du befinder dig. Her i norden holder vi jul den 24. december hvorimod i mange andre lande holder man julen den 25. december.

  • Hvilken and er bedst til jul?
    Om spørgsmålet handler om hvilken opskrift der er bedst eller hvilken mærke and der er bedst at købe, ved jeg ikke derfor vil jeg også besvare dem begge.

    Lad os begynde med selve opskriften. Jeg har fundet denne opskrift på nettet som jeg har afprøvet og jeg ved virker. Anden smager fantastisk, den er både mør og saftig: Læs den her.

    Hvis det er selve mærket eller hvor anden kommer fra så er det lidt svært at besvare her og nu, da dette kan ændres fra år til år. Frygt ej, søg på google og du vil finde svaret på dit spørgsmål. Der er altid flere uafhængige medieplatforme og aviser der netop laver sådan nogle test i december måned.

  • Hvor stammer ordet jul fra?
    Ordet jul som vi kender det i dag stammer fra det oldnordiske ord jól som i sin enkelthed betyder højtid. Desværre kan man ikke præciserer det nærmere end det. Teksterne fortæller dog også at ordet jól endnu længere tilbage i tiden blev stavet således: yule.

  • Hvordan fejrede man jul i gamle dage?
    Julen er en blanding af flere forskellige ting der går op i en højere enhed. Selve julen er ældre end kristendommen og Jesus. Og før jeg får nogle vrede mails eller kommentar på dette så lad mig lige forklare. Før kristendommen kom til var julen en midvinterfest omkring samme tidspunkt hvor man fejrede at gå mod lysere tider. På en måde var det også en form for nytårsfest. Det vides dog ikke helt præcist hvordan julen blev fejret før kristendommen. Snorre Sturlasson en islandsk krønikeskriver (1178-1241) fortalte hvordan kong Hakon bestemte at festen ”jul” skulle fejres på samme tid med de kristne altså datoerne 24. og 25. december.

  • Hvornår siger man glædelig jul?
    Der er forskel på om man siger god jul eller glædelig jul. Helt personligt har jeg det sådan at man sige ”God jul” inden selve julen indtræffer altså før den 24. Glædelig jul siges på selve juledagen og tiden efter.

  • Hvem spiller kongen i jul på slottet?
    Jul på slottet er en tv julekalender produceret af DR og blev sendt for første gang tilbage i 1986. Optagelserne af julekalenderen fandt sted på Rosenholm slot i 1958 og stod på i over seks måneder. Kongen i Jul på slottet bliver spillet af skuespilleren Walter Morten Grunwald.

  • Hvorfor holder vi jul den 24?
    De kristne kirkefædre besluttede at Jesus var blevet født den 25. december. Alt dette skete i år 300. I norden holder man dog jul den 24. og ikke 25 som resten af verdenen og hvordan kan det være? Det skyldes før opfindelsen af det mekaniske ur vi kender til i dag. Før i tiden beregnede man at en ny dag begyndte ved solnedgang i stedet for midnat som i dag. Vi har siden den dag derfor holdt ved denne skik og holder julen den 24. frem for den 25. Derudover kan man også drage noget der heder ”Havamal” fra middelalderen ind over beslutningen om den 24. det er dog en længere forklaring. Hvis du gerne vil læse mere om emnet kan du gøre lige her, der vil du også kunne læse hvordan man holder jul i mange andre lande og hvilke traditioner de har forbundet med datoen.

  • Hvem skrev Peters jul?
    Peters jul er en julefortælling af en digtsamling omhandlende dansk jul i 1800 tallet. Fortællingen blev udgivet i december 1866 og skrevet at Johan Krohn, bag tegningerne finder man Otto Haslund samt Pietro Krohn.

  • Hvornår pynter man op til jul?
    JulesangeDer findes ikke et definitivt svar på hvornår man skal eller det er bedst at pynte op. Spørger man lidt rundt så viser det sig at de fleste begynder at pynte op omkring den første uge i december. Nogle pynter først op et par dage inden jul. Det kommer meget an på hvilken person man er og hvad julen betyder for en selv og familien. Personligt elsker jeg jul og det gør mine børn også. Derfor pynter vi også op i starten af december så vi kan få mest muligt af den magiske tid sammen.

  • Hvordan holder man jul i England?
    I England bruger de også juletræer som de dekorere og hænger julesokkerne op den 24. december. Næste morgen altså den 25. pakker man sige gaver op, senere hen på eftermiddagen nyder man en god og stor julemiddag sammen med familien. Her slutter julen dog ikke for den 26. er det nemlig Boxin day som betyder den store forlystelsesdag hvor man holder fri og nyder tiden med familien. I England kan man ikke holde jul uden den klassiske Christmas Pudding som består af oksetalg samt masse af tørret frugt der koges sammen i flere timer. Flere af dem serveres med flamberet cognac, whisky eller rom. Derudover består julebordet som regel af enten kalkun eller gås samt fyldte postejer.

  • Hvornår starter jul i tivoli?
    Jul i tivoli starter altid fra den 18. november og fortsætter frem til den 31. december. Hvert eneste år bliver tivoli pyntet op til jul med et bestemt tema, du vil dog altid kunne møde julemanden, nisser, gaver og meget mere til hvad julen ellers byder på. Mange boder byder på gløgg, æbleskiver og andre ting man kan hygge sig med. Børnene elsker julen i tivoli netop fordi de gør så meget ud af det. I min familie er tivoli besøg obligatorisk som en god juletradition.

  • Hvordan folder man servietter til jul?
    Der findes sådanset ingen bestemte måder at folde servietter på til jul. Men hvis du ønsker at skabe den perfekte stemning som bare passer perfekt til festlighederne, så er er en blomst foldning, hjerte, eller juletræ et godt bud. For det ikke skal være løgn så har vi faktisk en side der specifikt omhandler servietfoldning. På siden vil du finde hele 25 forskellige foldningsmetoder af servietter til forskellige lejligheder. Hver eneste metode er beskrevet med tekst og har desuden en tilhørende video så du altid kan lære at folde korrekt med det samme.

  • Hvordan holder man jul i USA?
    I Amerika fejrer man jul ikke den 24. som vi gør det her men den 25. Dagen før spiser familien en god måltid. Alle børnene gør en tallerken klar med cookies og tilhørende mælk. Dette er til julemanden som kommer om natten og lægger alle gaverne under juletræet. Noget som vi ikke rigtig gør brug af her er Julesokkerne, disse fylder julemanden op med godter før han forlader huset. Selve juledagen som er den 25. starter tidligt om morgenen. Børnene suser hen til juletræet for at se hvad de har fået. Her plejer familien at samles, de laver maden sammen og hygger dagen lang. Om aftenen sætter man sig ned ved det store bord og spise mad som kalkun eller ham, dertil kommer pumpkin pie, butternut squash, kartoffelmos samt masser af gravy (sovs). Maden varierer selvfølgelig fra familie til familie, men som vi her i Danmark har nogle traditioner ang. mad, det samme har de i USA. Derfor vil der altid være nogle bestemte retter der altid vil stå på bordet til juleaftenen.

  • Hvad hedder glædelig jul på tysk?
    Glædelig jul oversat til tysk lyder således: ”Frohe Weihnachten“

  • Hvad ønsker du dig til jul?
    Glædelig jul”Hvad ønsker du dig til jul” er nok den sætning vi hører tiest på denne tid af året. Og det er sådan at nogle altid har problemer med at finde på hvad de skal købe til andre. De mennesker der er gode til det der spørger aldrig og giver altid gave som man bliver glad for. Men for andre mennesker så er det en forhindring man skal over hvert eneste år. Her er der 2 gode grunde til at vi altid spørger andre om hvad de ønsker sig og det er. Enten rækker vores fantasi ikke til at vi kan finde på noget andre vil blive glade for eller også har vi for travlt til at bruge vores hoved og derfor er det bare nemmere at spørge. Nogle mennesker påstår at det er fordi de gerne vil give præcis det de andre ønsker sig, men det rækker sku ikke så langt.

    Er du en af de mennesker der ikke aner hvad du skal købe af gaver så kan du altid finde inspiration på nettet. Hver eneste år samles mennesker på forskellige forummer hvor de giver deres besyv med hvad en god gave ville være. Her kunne du måske finde inspiration til din næste gave. Held og lykke.

  • Hvordan pynte bord til jul?
    Du bestemmer helt selv hvordan du pynter julebordet. Går du efter den mere gammeldags udseende så er grønne og røde farver perfekt. Du kan dog have en mere ren og afslappet følelse med hvid. Derudover er der mange forskellige farvekombinationer man kan tage i brug. Søg på billeder på google så skal du nok få en del forskellige muligheder som inspiration.

  • Hvem spiller loke i jul i valhal?
    Karakteren Loke i julekalenderen fra 2005 bliver spillet af Martin Brygmann som også fungerede som komponisten for julekalenderen.

  • Hvad varsler en hvid jul?
    Ønsket er altid en hvid jul, desværre er det ikke noget vi har oplevet så tit her i norden. Faktisk er det kun sket små 9 gange siden 1900. Her er der tale om landsdækkende hvid jul og ikke kun regionalt. Vi krydser dog fingrene i håb om en hvid jul.

  • Hvornår fejres jul i Rusland?
    Det kommer an på hvor i Rusland man befinder sig samt hvilken tradition der er i familien. For julen kan holdes både den 25. december samt 7. januar. Dette kræver en længere forklaring, derfor vil jeg hellere henvise til en side hvor du kan læse meget mere om det der: Jul i Rusland

  • Hvad hedder Shu bi duas populære julesang?
    Shu bi dua har lavet flere forskellige julesangen. Den ene er dog noget mere kendt end de andre og her er der selvfølgelig tale om ”Den Himmelblå. Julesangen her blev udgivet tilbage i 1980. Det var den 7. mest spillede julesang i perioden 2008 – 2012.

    Her kan du høre Shu bi duas Julesang ”Den Himmelblå” Videon er uploaded af Pro Bro

Glædelig jul

Nu hvor vi er nået til vejs ende så er der ikke mere at sige ud over god jul. Husk på at jul ikke kun handler om at få gaver, men at sprede glæde, at være sammen med familien og være menneskelig og gøre det bedste man kan for sig selv og andre. Husk på at der findes mange forskellige mennesker, nogle er vilde med julen mens andre ikke bryder sig om den, vi er alle forskellige og har hver vores mening, følelse og reaktion på ting. Der skal derfor være plads til alle.

God jul til jer alle herfra!
De Sjove Jokes