Titanic – skibet, der ikke kunne synke

Titanic
Skibsforliset af det dampdrevne RMS Titanic i 1912 er et af verdenshistoriens mest kendte begivenheder, og hvis skæbne i år 1997 blev gjort til genstand for en succesfuld filmatisering, som har vundet blandt andet 11 Oscar statuetter.

Både ung og gammel kender i dag til historien som skibet, som var banebrydende af sin slags og forud for sin tid og således bygget til ikke at kunne synke.

Titanic forliste natten til d. 15. april år 1912, hvor cirka 1.500 mennesker omkom.

Herunder kan du læse om hele skibets historie fra dets opbygning over sejlads med den skæbnesvangre nat til dens betydning for eftertiden, og hvilke spor Titanic efterlod sig i historien.

Fakta om dampskibet RMS Titanic

  • Skibskatastrofen regnes som én af de største, der har fundet sted i fredstid.
  • Dampskibet havde cirka 2.224 personer ombord på sin jomfrurejse.
  • På grund af den moderne konstruktion med vandtætte skotter, blev skibet anset som synkefrit.
  • Titanics passagerer blev indkvarteret i forhold til social klasse (hhv. 1., 2. og 3. klasses passagerer).
  • Iblandt passagerne var 12 danskfødte personer samt et dansk besætningsmedlem.
  • Titanic havde 64 redningsbåde, hvor af kun 20 blev taget i brug.
  • Med sine 261,1 meter i længden var Titanic det større dampskib på sin tid.
  • Det tog 2 timer og 40 minutter for skibet at synke, efter det havde ramt et isbjerg.
  • Det tog 74 år at lokalisere skibsvraget på havets bundt, hvor det sank 3.840 meter ned.
  • Den sidste melodi, som blev spillet af orkestret ombord på Titanic, var ”Autumn”.
  • Vraget af Titanic blev opdaget d. 1. september 1985.
  • Vraget befinder sig på cirka 3.700 meters dybde.

Banebrydende konstruktion med høje ambitioner

Det var værftet Harland Wolff, Belfast, som stod for opbygningen af det historiske skib.

Opbygningen af Titanic begyndte i år 1907, hvor det var ambitionen at skabe tidens mest solide og største passagerskib, som ikke skulle kunne synke.

Med den synkefrie ambition blev der sat ekstra fokus på sikkerheden i konstruktionen af skibet, som stod færdigt i år 1911. Skibet blev ekstraordinært opbygget med et dobbeltskrog på hele den nederste del samt dækket med et ekstra lag af stålplader, som skulle kunne holde vand ude.

De enorme stålplader blev nittet fast med håndkraft.

Skibet skulle være banebrydende og den stærkeste model på havet, og dette betød ny teknik, da der ikke havde været bygget et lignende størrelse skib før.

Dog forlangte Titanics kommende ejer, White Star Line, at der i konstruktionen skulle tages hensyn til mængden og tyngden af det forbrug af kul, som skibet ville skulle forbruge under sin sejlads.

Dette fik konstruktøren af skibet, Thomas Andrews, til at vælge tyndere stålplader, som tillod skibet at spare cirka 2500 tons kul i ekstravægt.

En fatal beslutning, som havde en afgørende indflydelse, da skibet blev ramt af et isbjerg på havet, da det var på sin jomfrurejse.

Det kostede omkring 7,5 millioner dollars at bygget skibet (hvad der menes at svare til 174 millioner dollars i dag).

Titanic blev primært bygget til funktionen af at være et udvandrerskib. Derfor blev skibet bygget efter at kunne skyde en stabil fart samt yde komfort for passageren under sejladsen fra England til USA.

Aldrig før var et skib udstyret med trådløs telegraf, som blev Titanics mulighed for at få kontakt til omverdenen. Kontaktmuligheden blev i særdeleshed anvendt af 1. klasses passagerne som redskab til at sende personlige meddelelser.

Hvornår-sank-titanic

Passagerne og deres forhold ombord på Titanic

Da skibet stod færdig i foråret 1911 var det sin tids mest imponerende passagerskib, som blandt andet kunne tilbyde luksusforhold til skibets 1. klasses passagerer. Disse kunne se frem til komfortable rammer med veludstyrede kahytter, egen gymnastiksal samt indbydende restauranter at indtage deres måltider i på deres sejlads over Atlanten.

Selv for 2. og 3. klasses passagerne var forholdene ombord på Titanic mere indbydende end noget andet dampskib, det var muligt at rejse med.

For mange af passagerne hos de lavere sociale klasser var det drømmen om at starte et nyt og bedre liv i USA, den amerikanske drøm, der fik dem til at ofre alle deres penge på at sejle med Titanic. Drømmen om et bedre liv som kunne give dem bedre mulighed for at tjene penge, fik dem til at opgive deres liv til fordel for et ny i USA.

Derved blev 3. klasse på skibet overvejende udgjort af udvandrer. Af denne grund var der mange børn om bord på 3. klasse. Det var 3. klasses passagerer, som udgjorde det største antal passagerer ombord på Titanic ( i alt 708 personer).

For de rige og velstående passagerer på 1. klasse var det blandt andet prestigen ved at være ombord på det storslåede skib, der fik dem til at deltage på rejsen. I blandt denne gruppe af passagerer kunne findes en af samtidens mest velstående og mest rige mænd, John Jacob Astor (47 år). Han havde forinden giftet sig med en 18-årig ung kvinde fra USA, som vakte stor opsigt og skabte negative miner i hjemlandet. De brugte sejladsen som en bryllupsrejse og som håb til, at balladen om deres ægteskab ville være stilnet af i den tid, som rejsen med Titanic varede. John Jacob Astor omkom, mens hans gravide hustru overlevede.

På 2. klasse kunne findes forretningsfolk samt almindelige børnefamilier.

7 fascinerende fakta om skibet

  • Der blev brugt ca. 600-800 tons kul hver eneste dag. Arbejdet krævede hele 176 mænd.
  • Ombord på skibet kunne man finde 20000 flasker øl, 1500 flasker vin og 8000 cigarer til førsteklasses passagerer.
  • Ankeret til skibet var så tung at det krævede hele 20 heste at trække det.
  • Ud af 885 besætningsmedlemmer var kun 23 kvinder.
  • Sidste måltid for førsteklasses passagerer bestod af hele 11 retter.
  • Skibet havde 4 skorsten hvor kun 3 af dem virkede. Den sidste blev bygget for synsskyld.
  • Musikerne skulle huske hele 352 sange udenad, hvis nu der blev bestilt en bestemt sang.

Du kan læse mere om titanic her: https://www.history.com/topics/early-20th-century-us/titanic

Jomfrurejsen fra Southampton til New York

Titanic blev første gang søsat onsdag d. 31. maj 1911 på en solbeskinnet dag. I løbet af det efterfølgende år blev det testet på havet og løbende forbedret og videreudviklet. Blandt andet blev der monteret redningsbåde forud for den første sejlads, som skulle finde sted i år 1912.

Lige til det sidste blev der knoklet med at få skibet helt klart.

Det enorme maskinrum blev udgjort af 2 almindelige stempeldampmaskiner samt en dampturbine, som tillod skibet af skyde med en topfart på 23 knob (39 km/t). Skibet var ikke bygget til at være det hurtigst sejlende passagerskib.

Titanics første sejlads var programsat til at finde sted d. 1. april 1912. Men på grund af dårligt vejr blev afgangen rykket til den efterfølgende dag.

Ombord på Titanic var der 2.224 passagerer (det helt nøjagtige antal er ikke præcist afdækket) inklusiv cirka 885 besætningsmedlemmer.

Indretningen af skibet slog nye rekorder hvad angik komfort og aktivitetsmuligheder for passagerne. Skibet blev et flydende luksushotel for de velstående passagerer med smukke suiter, bagerbutik, slagter og tyrkisk bad blandt meget andet.

Skibet blev sejlet af White Stars mest anerkendte kaptajn, kaptajn Edward J. Smith.

I løbet af formiddagen d. 2. april ankom toge med både 2. og 3. klasses passagerer til White Star dokken, som skulle indkvarteres på skibet, og hvis immigrationspapirer og helbred skulle tjekkes.

Senere blev 1. klasses passagerne indkvarteret, hvilket foregik noget hurtigere.

Kl. 12.00 var det endelig tid til afgang, hvor verdens største passagerskib blev guidet ud fra sin plads ved dokken.

Den første destination var den franske by Cherbourgh, hvor flere europæere skulle ombord. Herefter satte Titanic kursen mod den irske by, Queenstown, hvor skibet nåede til d. 11. april. Dette var sidste stop, inden skibet endelig skulle sejle over Atlanten.

De mange omstændigheder der førte til katastrofen

Der var en række af afgørende faktorer, som alle medvirkede til, at Titanic blev ramt af et isbjerg natten mellem d. 14. og 15. april 1912. De er et sammensurium af fejlskøn og menneskelige uheld.

Selvom skibet var udstyret med den mest moderne teknologi på området med hensyn til de trådløse telegrafer, blev de ikke betjent af uddannede skibsofficerer. De to mænd som stod for at betjene telegraferne var derimod ansat i et privat firma, som skulle tilgodese de rige passagers interesser ombord på skibet. Det betød, at de havde travlt med at servicere 1. klasses passagerne og derfor overhørte og ligefrem afviste en række advarsler, som blev modtaget over radioen timerne inden forliset, som fortalte om risikoen for is.

Efter koalitionen med isbjerget forsøgte de to ansvarlige for radioen at få kontakt til Titanics nærmeste skib på havet, ”Californian”. Men dette skib havde valgt at afbryde kontakten til Titanic, da telegrafisten på Titanic tidligere havde for travlt med at sende beskeder for de rige passagerer og direkte havde bedt ”Californian” om at stoppe med at sende advarsler.

Da skibet i 1985 endelig blev opdaget på havets bund, viste undersøgelser senere, at skroget blev holdt ringe sammen af jern-møtrikker, som ikke var stærke nok til at bære konstruktionen. Dette betød, at Titanic var væsentlig mere sårbar over for risikoen for læk, end hvis møtrikkerne havde været af en stærkere og bedre kvalitet.

En af de væsentligste årsager til, at Titanic ikke nåede at undgå koalitionen med isbjerget, var fordi, at skibets udkigspost ikke var udstyret med kikkerter. Dermed var det ikke muligt at holde øje med isbjerge eller øvrige risikofaktorer på havet, end hvad det blotte øje tillod.

Selvom det ikke var hensigten at bygge et skib, som var hurtigere end dens konkurrenter, valgte kaptajnen af Titanic at skyde med fuld kraft, efter skibet havde lagt til i Queenstown og skulle på sin sejlads over Atlanten.

Det antages, at kaptajnen valgte at sejle med topfart for at imponere gæsterne og vise skibets styrke. Dog har den høje fart sat maksbelastning i maskinrummet.

En-af-titanics-redningsbåde

Forliset der gik over i verdenshistorien

Kort før midnat natten til d. 15. april 1912 ramte Titanic et isbjerg, som efterlod store huller i skibets skrog. Både i dagene forinden samt i tiden lige op til det katastrofale sammenstød med isbjerget, havde Titanics to radiografer modtaget flere advarsler om is i farvandet. Flere af disse advarsler nåede slet ikke frem til kaptajnen, som valgte at sejle skibet med god fart.

Den sidste advarsel blev modtaget under en time inden, at Titanics skrog blev ødelagt.

14. april kl. 23.39 ser to besætningsmedlemmer et isbjerg fra skibets udkigspost, hvorefter en officer beordrer, at der skal sejles ”hårdt mod styrbord”.

Skibet har 37 sekunder til at undvige, men kaptajnen når ikke at styre skibet udenom.

Kollationen sætter kedelrummene i højeste alarmberedskab, hvor der bliver givet ordren, at spjældene skal lukkes, som betyder, at der ikke kan føres damp til maskinerne. Det var afgørende i særdeleshed at holde kedelrum nummer 5 tørt, da det var her, at maskinerne befandt sig.

Der begyndte nu at trænge vand ind i skibet, hvor cirka 25.000 tons vand trængte ind i timen fra det store hul i skroget.

Kaptajnen bad sin besætning om en gennemgang af skibet, hvorefter det stod klart, at Titanic ikke stod til at redde. Maskinerne blev stoppet og sat ud af funktion.

Allerede kl. 00.10 blev de første redningsbåde gjort klar. Men bådene bliver langt fra fyldt op til deres maksimumskapacitet.

I den første redningsbåd blev kun 28 personer placeret. Bådene havde i gennemsnit plads til 65 personer. Kvinder og børn blev prioriteret. I blandt de personer som fik plads i den første redningsbåd, var passagerer fra 1. klasse.

Besætningen affyrede 8 nødraketter, men de fik ikke respons på dem.

Efter kl. 02.00 synker skibet, da vægten i forstavnen trækker det 261,1 meter lange skib ned under havoverfladen og efterlader passagerne i panik på vej ned i det kolde havvand med en temperatur på -2 grader.

Redningsaktionen i timerne efter koalitionen

20 redningsbåde som langt fra var fuldt tilstrækkeligt op med personer, nåede at blive taget i brug og begyndte at sejle bort fra Titanic, imens skibet var ved at synke. Officeren, der havde kommandoen over redningsbådene, forsøgte at sejle tilbage efter de mennesker, som endnu ikke er omkommet på grund af kulde. Dog er det kun muligt at finde 4 personer, som endnu er i live.

Kl. 04.00 ankommer skibet ”Carpathia” til ulykkesområdet på havet, hvor det begynder at tage de mennesker ombord, som havde befundet sig i redningsbådene.

De fleste af de cirka 1.500 passagerer som mistede livet, døde ikke ved at drukne men ved at fryse ihjel.

På grund af havstrømmen er der kun få lig i havoverfladen, da de er blevet ført væk.

Den sidste passager blev reddet op fra havet tidlig formiddag d. 15. april 1912.

I alt menes det, at mellem 705 og 712 personer overlevede forliset af Titanic.

Der blev efterfølgende bjærget 250 omkomne personer.

Titanics betydning for eftertiden

Allerede året efter forliset (år 1913) blev der afholdt en international konference, som overordnede omhandlede sikkerheden til søs og mulighederne for at opjustere sikkerhedsprocedurerne. Med denne blev der etableret en international patruljeenhed, som skulle overvåge forekomsten af isbjerge i Nordatlanten. Denne konference (SOLAS) er blevet afholdt lige siden, og ”International Ice Patrol” er fortsat den enhed, som i dag overvåger området til søs.

Derudover førte skibskatastrofen til, at der blev pålagt døgnbemanding af radioen ombord på skibe på havet. Radioen på et skib skulle fremover holdes åben hele døgnet samtidig med, at der blev indført nye typer af vejrmeldinger.

Ikke kun teknisk fik Titanics skæbne en stor indflydelse. Også symbolsk påvirkede forliset af verdens største passagerskib folks opfattelse ved at få dem til at miste deres ellers ukuelig tro på videnskaben og de moderne, tekniske løsninger. Skibet var blevet udråbt som skibet, der ikke kunne synke. Da det sank på katastrofal vis, skabte det tvivl hos folk med hensyn til den moderne udvikling.

I tiden efter forliset blev der i offentligheden set skævt til overlevende mænd fra skibskatastrofen. Disse blev opfattet som personer, der havde reddet sig selv på bekostning af kvinder og børn.

Det i dag verdenskendte forlis er fortsat omgivet af myter og historier og er gengivet i både dokumentarer, historiefortællinger, film, biografier samt konspirationsteorier.

Endnu en artikel om tanic: https://www.britannica.com/topic/Titanic

Den prisbelønnede film ”Titanic” (1997)

I 1997 rullede filmen ”Titanic” over biograflærredet, som var instrueret af James Cameron og med Leonardo DiCaprio og Kate Winslet i hovedrollerne.

Filmen er et illustrativt eksempel på de fortæller og historier og ikke mindst skæbner, som fandt sted ombord på det egentlige Titanic.


Her er traileren af titanic fra 1997

Handlingsforløbet udspiller sig om den unge Rose fra overklassen, som rejser afsted på Titanic sammen med sin forlovede (som Rosa er på vej ind i et tvangsægteskab med) samt sin mor. Ombord på rejsen møder hun 3. klasses passageren, Jack, som hun indleder en affære med. Forelskelsen finder sted på tværs af sociale skel, som også virkelighedens Titanic var kendetegnet af.

De imponerende computereffekter er stadigvæk i dag med til at gøre filmen til en publikumssucces og er ikke mindst med til at vedligeholde fascinationen og kendskabet til det verdenskendte forlis tilbage i 1912.

Filmen regnes som en af filmhistoriens største succeser og med det hidtil dyreste budget på over 200 millioner dollars. Pengene blev dog hurtigt bragt ind igen på verdensplan, inden filmen havde premiere i Danmark i efteråret 1998.

Også på virkelighedens Titanic befandt der sig kærlighedshistorier. Det kan nævnes, at der var indskrevet 13 par ombord på bryllupsrejse, hvoraf 3 af parrene overlevede.

Efterforskningen af skibskatastrofen

Siden opdagelsen af Titanic på havbunden i 1985 har der været foretaget en række undersøgelser af vraget foretaget med blandt andet undervandsrobotter.

Forskningsundersøgelser har været med til at kunne afdække en del af Titanics skæbne og historie.

I løbet af de seneste år har der fundet flere Titanic-ekspeditioner sted, som har haft til formål at skabe ny viden om, hvad der skete natten mellem d. 14. og 15. april 1912. Ekspeditionerne bliver ledet af RMS Titanic Inc., som har retten til vraget.

Med et tredimensionelt kort er det muligt at genskabe et unikt billede af, hvordan Titanic har set ud indvendigt og således ’gå’ fra rum til rum. Med denne teknologi har det været muligt at rekonstruere forliset.

De seneste arkæologiske undersøger går ud på at kortlægge det 3×5 km store område, som Titanics vragdele er spredt ud over på havbunden.

Under forliset knækkede skibets for- og agterstavn og ligger i dag knap ½ km fra hinanden.

Ved brug af blandt andet akustisk kortlægning samt brug af ekkolod er det muligt at frembringe en 3D-model af området til gavn for den videre forskning samt offentligheden med historieinteresserede personer.

Derudover tages der målinger af det omgivende havmiljø og vand, som skal bruges til at identificere, hvor effektivt dette er til at understøtte dyre- og plantelivet ved vraget. Viden om dette bruges til at opnå kendskab til, hvordan nedbrydningen af skibsvraget forløber over tid.

Siden 1990’erne er der foretaget ubådsekspeditioner, hvor forskere kan berette, at skibet er ved at falde fra hinanden. F.eks. var loftet i gymnastiksalen ombord på skibet ved at kollapse, og udkigsposten var helt forsvundet, da den formentlig havde været så medtaget, at den er faldet ned til et ukendt sted.

Vraget på havets bund

titanic-på-bunden-af-havetDer har være flere diskussioner omhandlende, hvorvidt vraget af Titanic skal hæves fra havbunden. Diskussionerne går på, om det er forsvarligt at hæve skibet, da det vil være en stor, økonomisk aktion. Dog vejer hensynene til bevarelse af kulturhistorie tungt i denne forbindelse, som er et væsentligt argument for at lade vraget blive på den plads på havets bund, som det har befundet sig på i mere end 100 år.

De forskningsmæssige grunde til at undersøge skibet nærmere kan i dag lade sig gøre med højavancerede undervandsrobotter. Med disse bliver det muligt at undersøge skibet på havbunden lige så effektfuld, som det vil være muligt at foretage undersøgelse ved at hæve det op.

I samme forbindelse skal der tages højde for de ikke ubetydelige summer, som det vil koste at bevare vraget, såfremt det skulle hæves. Uden den nødvendige vedligeholdelse vil vraget hurtigt falde helt fra hinanden og derved blive ødelagt på land.

Endelig er der forholdet omkring de skader, som en eventuel bjærgning af skibet ville forårsage.

Titanics hovedbestanddele består af hhv. metal, stål og jern. Materialer, som relativ hurtigt bliver nedbrudt i vand. Dette gør vraget ekstra sårbart i forbindelse med en bjærgning.

Dermed er der ikke udsigt til, at vraget af Titanic hæves fra havbunden.

Selvom saltvandet stille vil nedbryde skibets vragdele, formodes det, at om cirka 100 år vil der kun være rester tilbage af det skib, hvis skæbne gik over i verdenshistorien.

Er du vild efter flere information om skibet der ikke kunne synkes så kan du læse mere om det her på den danske wikipedia side.

Og sidst, men ikke mindst

Her er en dokumentar hvor man kan lære meget mere om Titanic. I overskriften på videoen står der at den er 2018, det er dog en fejl da dokumentaren er fra 2005.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Close