Stephen Hawking – fysikeren, der slog alle odds

Stephen HawkingDiagnosen blev stillet kort efter Hawkings 21 års fødselsdag. Det var højst usandsynligt, at han skulle nå at opleve sin 25 års fødselsdag, men matematik professoren slog alle odds og levede et langt og succesfuldt liv.

Dette er en af de mest inspirerende, motiverende og fantastiske historier. Hawkings liv var uden tvivl ekstraordinært på mange forskellige parametre. Han var manden, der slog ALS, han var videnskabsmanden, der gjorde sig kosmiske tanker omkring sorte huller, og så blev han kaldt ”Master og the Universe”. Her er den fantastiske fortælling om en af verdens største astrofysikere.

Barndom og ungdom

Hawking blev født ind i privilegerede vilkår. Hans far var tropemediciner, og hans mor var videnskabskvinde. Isobel Hawking fødte sønnen, Stephen, i 1942 i Oxford. Hun var selv fra en familie af doktorer og fra Skotland.

Da Stephen var 13 år gammel, satte familien for alvor fokus på hans uddannelse. Faren, Frank, havde et dybt ønske om, at Stephen ville komme ind på Westminster School, som var et yderst velset uddannelsessted for unge mennesker. Dette var dog også en meget dyr skole, og selvom forældrene klarede sig godt, havde de på ingen måde råd til at betale for skolen.

Derfor skulle Stephen til en eksamen, der skulle afgøre, om han kunne modtage et stipendium. Desværre var sønnen meget syg på dagen, hvor testen skulle tages, og kunne derfor ikke modtage et stipendium.

Stephen var altså nødsaget til at blive på sin gamle skole og fortsætte sit uddannelsesforløb her. Og selvom han på skolen gik under kælenavnet ’Einstein’, var han ikke yderligere succesfuld i starten af skoleforløbet… men han fandt en inspiration i Tahta (en anerkendt matematiker), og på grund af denne inspirationskilde besluttede Hawking sig for at læse matematik på universitetet.

Uddannelse: Fra Oxford til Cambridge

Fra at have nogle skolemæssige udfordringer i de yngste klasser, var det nu nogle helt andre prøvelser der stod på for den unge Stephen Hawking.

Efter at have gået på Oxford University i halvandet år, mente han, at det akademisk arbejde var ”grinagtig let”. Hans overlegenhed førte til både ensomhed og kedsomhed. Men som man allerede nu kan begynde at fornemme af denne fortælling, var Stephen Hawking ikke én, der gav op.
I den sidste halvdel af hans universitetstid på bacheloruddannelsen, fokuserede han meget på det sociale, og han endte i høj grad med at blive socialt accepteret og ganske populær.

Langt de fleste ved nok, at en universitetsuddannelse kræver utroligt meget læsning – ikke mindst på et af de bedste universiteter i USA.

I løbet af sin bachelortid på Oxford mener Hawking dog kun, at han studerede omkring 1.000 timer. Og dette lave antal af timer, som var fordelt over tre år, gjorde hans eksamener til noget af en udfordring.

Den sidste mundtlige eksamen skulle afgøre, om han skulle blive bachelor med ’first’ eller ’second-class honours’. Hawking var selv meget nervøs for, hvordan han ville blive opfattet af eksaminatorerne. Men disse kunne let gennemskue, at de eksaminerede en person med en intelligens, der oversteg både deres og mange andres.

Under eksamen fortalte Hawking dem, at hvis han graduerede med ’first-class honours’ ville han tage på Cambridge. Og der endte han naturligvis.

Her påbegyndte Hawking sin Ph.d. – men det var også i denne tid, at hans liv største udfordring skulle ramme ham.

Sygdommen der skulle ændre alt

ALS hed diagnosen. Året var 1963. Det unge geni med den lovende fremtid fik pludseligt kun én ting at se frem til – døden.

Lægernes bud lød på, at den 21 årige studerende ikke ville nå at opleve sin 25-års fødselsdag. Og dette var endda det optimistiske bud. Og dette var ikke noget dårligt bud. Langt de fleste, der bliver ramt af amyotrofisk lateral sklerose (ALS), lever ikke mere end fem år derefter. Og gennemsnitligt dør man efter omkring tre år – selv den dag i dag.

Men sådan skulle det tydeligvis ikke gå for den unge fysiker, selvom han selv var ved at miste håbet tilbage i 1963.

Med sygdommen fulgte en slem depression, som resulterer i, at den unge studerende ønskede at opgive sit studie. Men hans læger rådede ham til at fortsætte, og det gjorde han. Selvom han havde problemer med at gå, og på trods af, at han knap kunne tale, skred sygdommen langsommere frem end ventet.

Da Hawking begyndte på sin forskning, som en afsluttende del af sin tid som Ph.d., var der en stor debat om de herskende teorier omkring, hvordan verden blev skabt – og netop dette inspirerede Hawking til at skrive sin ph.d. opgave, som blev godkendt i 1966. Og her starter hans karriere for alvor.

Karriere og forskning

Hawking har haft en længere karriere end langt de fleste andre mennesker på denne jord. Efter at have opnået en doktorgrad i 1966 har han faktisk arbejdet og forsket indtil han døde i 2018. Hawking har altså bidraget med noget af verdens mest banebrydende forskning i mere end 50 år. Derfor er det naturligvis også blevet til en næsten uendelig liste af opnåelser, og i dette afsnit kan du læse om tre af de mest fremtrædende stykker forskningsarbejde.

  • Sorte huller
    Teorien om sorte huller er af mange set som det vigtigste, Hawking har bidraget med til denne verden.

    Hawking opdagede i 1974, at sorte huller faktisk ikke opsluger alt ind i sig, som man ellers troede. I stedet for beviste han, at hullerne også udsender stråling og partikler. Dette er senere hen blev døbt ”Hawking radiation”. Denne opdagelse banede vejen for nærmere forskning omkring sorte huller, og han brugte sin viden og kvantefysik og relativitet til at komme tættere på en forklaring om, hvordan verden blev skabt.

  • Egne udgivelser
    Hawking har udgivet en lang række af værker og afhandlinger. Dette punkt skal dog omhandle ”A Brief History of Time”. Dette værk solgte mere end 10 millioner eksemplarer. Det er siden hen blevet forklaret, hvordan et teoretisk avanceret værk er blevet så populært. Hawking havde nemlig en særlig sans for formidling, som tillod, at han kunne forklare meget komplicerede fænomener på en måde, så alle kunne forstå det.

    Dette var blot én ud af de 12 bøger, han nåede at udgive i sin livstid.

  • Priser
    Stephen Hawking møder Barack ObamaDet kommer nok ikke som en overraskelse, at Hawking har vundet mange priser gennem tiden. Hawking blev blandt andet tildelt ”Pius XI gold medal for science” i 1975. Prisen blev overrakt til ham af Pave Paul VI.

    Herudover har andre af verdens store personligheder – fx Barack Obama og Dronning Elizabeth II – også fået æren af at overrække en pris til den geniale videnskabsmand.

Stephen Hawking – det private del: 2 ægteskaber

Stephen Hawking gift med Jane WildeDer er altså ingen tvivl om, at Hawking har haft en storslået karriere. Men hvad med den personlige del af hans liv?
Hawking blev forlovet med Jane Wilde, som han mødte kort tid før sin første diagnose, i 1964. I sommeren 1965 blev de gift, og de havde et hektisk ægteskab, der indeholdte både op- og nedture. De fik i alt tre børn – Robert, Lucy og Timothy, mellem 1967 oh 1979.

I starten af 1980’erne blev udfordringerne dog for meget for ægteparret. Jane følte sig utroligt overvældet af, at der hele tiden var sygeplejere og assistenter i deres fælles hjem. Herudover følte hun altid, at der var en pres på ægteskabet på grund af Stephens berømthed.

Det var netop én af disse sygeplejere, der skulle slå det afgørende slag for slutningen på ægteskabet. Stephen blev tættere og tættere med sygeplejersken Elaine Mason. Stephen meddelte til Jane, at han ville forlade hende for at være sammen med Elaine. Dette skete i 1990. Skilsmissen gik dog først igennem i 1995, hvorefter Stephen giftede sig med Elaine med det samme.

Dette ægteskab gik dog også fra hinanden i 2006. I de 11 år, hvor de var gift, var Stephens familie og ekskone utroligt bekymrede for ham. Han begyndte at tage en stor afstand til dem alle, og de var nervøse for, at han blev fysisk mishandlet. Dette ledte til en efterforskning, som dog faldt til jorden, fordi Stephen ikke ønskede at lave en anmeldelse.

Stephen Hawking – det private del: Livet efter skilsmisserne

I 2006, efter skilsmissen, reducerede Stephen afstanden til sin familie.
I 1999 havde Jane skrevet et memoirer, der omhandlede hendes og Stephens ægteskab. Tonen var dog ikke lige frem positiv igennem hele dette værk, hvilket førte til en masse omtale i medierne. Efter Stephen og hendes forhold blev forbedret i årene fra 2006 og frem, blev der dog udgivet en revideret version – Travelling to Infinity: My life with Stephen.

Bogen er senere blevet filmatiseret i 2014 under navnet The Theory of Everything – men mere om det senere.

Det forbedrede forhold til familien var dog ikke det eneste gode, der skete for Hawking i denne periode. I slutningen af 2006 kom Stephen nemlig med en chokerende information under et interview – han ville på en rumrejse.

Stephen Hawking i vægtløs tilstand
Forretningsmanden Richard Branson hørte dette og tilbød straks at give Stephen en gratis tur ud i rummet. Dette accepterede videnskabsmanden med det samme, og træningen kunne begynde. Allerede i foråret 2007 var Hawking på sin første træningstur, hvor han for første gang skulle opleve vægtløshed. Træningen gik over al forventning, og det var faktisk meningen, at rumturen allerede skulle finde sted i år 2009.

Desværre for Hawking fik han aldrig lov til at opleve sin store drøm. Kommercielle ture til rummet var stadig ikke en realitet i år 2018, hvor han døde.

Den sidste del af livet: Død og bisat

Hawking sov stille ind i sit hjem i Cambridge den 14. marts 2018. Han blev 78 år gammel og derved 53 år ældre, end man havde spået ham til. Den storslåede person og det fantastiske liv blev hyldet af fysikere, skuespillere, politikere og mange andre.
Til bisættelsen talte mange fremtrædende karakterer. Her i blandt:

  • Benedict Cumberbatch
    – Skuespilleren, der spillede Stephen Hawking i en BBC film.
  • Tim Peake
    – Astronaut.
  • Martin Rees
    – Astrofysiker.
  • Kip Thorne
    – Nobelprismodtager.

På gravstenen står der ”Here lies what was mortal of Stephen Hawking 1942 – 2018” (Her ligger, hvad der var dødeligt af Stephen Hawking).

Dette er dog ikke de eneste tegn, som Hawking har efterladt sig, på gravstedet.
Omkring 15 år før sin død bestemte han, at gravstenen skulle graveres med en lidt speciel mindeskrift – nemlig en ligning.

Det er dog ikke hvilken som helst ligning, der nu står under de smukke ord, det er Hawkings mest berømte ligning, nemlig den, der handler om sorte huller.

Hårdtslående og inspirerende citater

Hawking var en vis mand. Og han var ikke bange for at dele ud af sin viden – og dette har ført en masse inspirerende citater med sig. Vi har samlet og oversat de syv bedste citater fra Stephen Hawking. Hvis vi alle lærer blot en smule fra disse, er der ingen tvivl om, at verden vil blive til et bedre og mere oplyst sted. Her er de:

  • Nysgerrighed
    Kig op imod stjernerne og ikke ned på dine fødder. Prøv at forstå, hvad du ser, og vær forundret over, hvad der får verden til at eksistere. Vær nysgerrig.
  • At tilpasse sig
    Intelligens er evnen til at tilpasse sig – evnen til at ændre sig.
  • Om liv og latter
    Livet ville være tragisk, hvis det ikke var komisk.
  • Om tro og videnskab
    Gud eksisterer måske, men videnskab kan forklare universet uden brugen af en skaber.
  • Om kvinder og kærlighed
    Min sygeplejerske minder mig om, at selvom jeg har en Ph.d. i fysik, skal kvinder stadig forblive et mysterium.
  • Om filosofi
    Fortiden, ligesom fremtiden, er uendelig og eksisterer kun som et spektrum af forskellige muligheder.
  • Om læring og visdom
    Videns største fjende er ikke ignorants, det er illusionen af, hvad du tror, du ved.

Dette var et udpluk af citater fra en genial mand. En genial mand, som var succesfuld i mange aspekter, og som uden tvivl har været succesfuld i at ændre verden mod det bedre.

8 fun facts om den geniale fysiker

Der er mange sjove og interessante ting at fortælle om Hawking. Og det gør vi her. Herunder kan du læse otte fun facts om den geniale fysiker.

  • Stephen William Hawking blev født den 8. januar 1942. Dette er præcist 300 år efter Galileos død.
  • Hawking døde på samme dag i året, som Albert Einstein blev født på. Dog 139 år efter Einsteins fødsel.
  • Som nævnt tidligere var Hawkings forældre også veluddannede mennesker, og uddannelse var meget vigtigt i hjemmet. Dette førte til, aftensmaden ofte blev indtaget i stilhed, mens de læste i hver sin bog.
  • Efter den første del af sygdomsforløbet var krykker ikke længere nok for Stephen. Han blev nødt til at anvende en elektrisk kørestol for at komme rundt. Det siges dog, at han var kendt for at køre en smule for hurtigt rundt på universitetets veje og ofte var tæt på at køre de studerende ned.
  • I 1985 fik Stephen en livstruende infektion (lungebetændelse). Denne er skyld i, at han ikke kan tale. Men han blev givet en computer, som kunne tale for ham. Det mest fantastiske er dog måden, hvorpå han kontrollerede den.

    Han kunne nemlig siges præcist det, han gerne ville, blot ved at bevæge en muskel i sin kind.

  • Stephen vandt mange priser, men han har aldrig vundet en nobelpris.
  • Den kontraherende lungebetændelse skabte endte næsten Stephens liv i 1985. Han var bevidstløs og tilsluttet en respirator, der trak vejret for ham. I denne tid blev det diskuteret, om de skulle slukke for respiratoren og derved også slukke for Stephen Hawking. Dette nægtede Jane dog, hvorefter Stephen gennemgik en række operationer.
  • Computeren, der snakkede for Stephen, var programmeret på en helt speciel måde. Hawking havde i mange årtier snakket uden en britisk accent – og dette skulle computerstemmen naturligvis også, da han mente, at det var en essentiel del af sin identitet.

Film og serier om Stephen Hawking

Interessen omkring Hawkings liv og arbejde afspejles tydeligt i de mange film og serier, som er baseret på netop dette. Her er nogle af de mest fremtrædende:

  • Hawking (2004)
  • Denne drama Tv-serie handler om Stephens liv på Cambridge University. Dette var første gang Hawking blev behandlet i film og Tv, og serien blev modtaget vildt godt.
    Det var også i denne serie, at Benedict Cumberbatch spillede rollen som Hawking. Cumberbatch blev nomineret til en del priser på grund af denne serie, og han vandt ”The Golden Nymph Award” for den bedste ’performance’ af en skuespiller i 2005.

  • Into the Universe With Stephen Hawking (2010)
  • Dette er en videnskabelig dokumentar i tre dele, som faktisk er skrevet af Stephen Hawking. Dokumentaren handler om alt fra rumvæsner til tidsrejser, og det er uden tvivl en vildt populær serie blandt mange mennesker, der interesserer sig for livets store spørgsmål.

  • Genius By Stephen Hawking (2016)
  • Blot to år før sin død stod Hawking bag dette fantastiske show. Her udfordrede han tre almindelige mennesker til at besvare nogle af universitets store mysterier – fx spørgsmålet: Er vi den eneste race i universet? Formålet med serien er at lære almindelige mennesker at tænke som et geni.

The Theory of Everything

Man kan naturligvis ikke snakke om film, der omhandler Hawking uden at nævne The Theory of Everything.

Forhistorien er allerede givet – filmen er baseret på en revideret version af det biografiske værk, som Jane skrev, efter hende og Stephen var blevet skilt. Men hvad handler filmen mere konkret om?

Filmen sætter scenen på Cambridge University, hvor Stephen Hawking (spillet af Eddie Redmayne) møder Jane (spillet af Felicity Jones). Snart efter blomstrer forelskelsen, men idyllen varer dog ikke længe. Kort tid efter bliver Stephens første diagnose stillet. Herefter handlet filmen om deres fælles liv og kamp.

Herudover har filmen også endnu et realistisk omdrejningspunkt, som vi endnu ikke har behandlet på denne side. Før Stephen begyndte at udvikle følelser for sygeplejersken, Elaine, var det nemlig Jane, der begyndte at føle sig tiltrukket af en anden mand.

Hans navn var Jonathan, og hun møder ham for første gang i kirkekoret. Jonathan bliver en tæt ven af familien, og endda også en meget tæt ven og hjælper af Stephen. Der går dog ikke lang tid, før Jane og Jonathan udvikler gensidige romantiske følelser for hinanden. Jane gør Stephen opmærksom på dette, hvortil han svarer, at så længe hun stadig elsker ham, vil han ikke protesterer mod det.

Filmen blev udgivet i 2014, og har fået gode ord med på vejen. Dette gælder både for anmeldere og seere – filmen har blandt andet opnået en score på 7,7 på IMDb.

Stephen Hawking: En meget populær reference

Det er dog ikke kun i film og serier, som handler om Hawkings liv, at man kan finde ham. Han er også blevet en meget populær reference i andre serier. Her er nogle få af de serier, som han indgår i med både mindre og større roller:

  • The Big Bang
    – Syv afsnit mellem 2012 og 2017.
  • Futurama
    – To afsnit mellem 2000 og 2011.
  • The Simpsons
    – Fire afsnit mellem 1999 og 2010.

Stephen Hawking ungHawking er altså blevet en del af popkulturen, hvilket faktisk stemmer meget godt overens med hans person. Som vi så med bogen A Brief History of Time, var han utroligt dygtig til at vinde popularitet blandt den brede befolkning, og det vil han nu gøre til evig tid gennem sin forskning, film, bøger og andre medier.

En rørende tale fra Cumberbatch til Hawking

Cumberbatch talte, som nævnt tidligere, til mindehøjtideligheden for Hawking. Her rørte han de deltagende med en smuk tale om alt det, han havde lært gennem tiden, hvor han kendte Hawking.

Det var ham, der gav mig usvigelig viden om, hvad der eksisterer. Viden om verdens struktur og elementernes aktivitet. Begyndelsen, slutningen, og alt det der imellem.

Det synes passende at afslutte med disse ord. Hawking var en mand, der fik det bedste ud af det, der ikke altid var en let situation. Han havde et klart mål i livet, og selvom han blev spået til at dø i en tidlig alder, kæmpede han. Han levede i 76 år, hvor han opnåede smukke og fantastiske ting både i den private og faglige del af livet.

En video om Stephen Hawkings liv


Videoen er produceret af Natural World

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Close