Året der gik 2017

2017 er ved at lakke mod enden og personligt for mig er det altid rart lige at sætte sig ned i en stol med en varm kop et eller andet og se hvad der har hændt.

Hvis jeg skal se på nogle af de mål og ønsker jeg satte op i sidste års artikel ”Året der gik 2016” så kan man rolig sige at nogle ting er blevet opfyldt.

Holdt op med at ryge
Sjove jokes og citaterJeg har røget siden jeg var 18 år gammel. I dag er jeg 33 som betyder at jeg har røget i omkring 15 år. Jeg kan så afsløre med stolthed i min stemme at jeg ikke længere er en ryger og det har jeg ikke været i lidt over 7 måneder. Det har ikke været nemt og det er ikke første gang jeg har prøvet med at kvitte smøgerne, men denne gang så holder det sku og det er jeg både stolt og glad over.

Engelsk version
I begyndelsen af 2017 kastede jeg mig over et nyt projekt. Jeg ville lancere en joke hjemmeside i udlandet. Hjemmesiden Top-funny-jokes.com blev lanceret tilbage i februar 2017 og har sit eget liv. Jeg har regnet mig frem til at det har taget mig omkring små 500 timer at få den op og kører. Og tro mig når jeg siger at de 500 timer har været komprimeret, jeg har nemlig arbejdet på fuld tryk for at få den op og stå. Men nu er den altså i live og kører nogenlunde.

Min ældste er begyndt i skole
Yes sir. Min dreng på 6 er begyndt i skole i år. En far må jo godt være stolt over sine børn ik. Tiden flyver afsted, synes ikke jeg har nået at blinke, men nu går han altså i 0 klasse og han er heldigvis glad for det. En af tingene som skal være på min Todo liste i 2018 må være at spendere med tid med mine børn, for den tid kan man ikke få tilbage.

Jul og alt det der
Som nogle af jer måske ved at jeg utrolig glad for jul, vinter og alt det der hygge noget. Desværre har det ikke været så hyggeligt som det kunne havde været. Se, hvid jul er en sjældenhed her i Danmark. Det er nemlig sådan at i de sidste 100år har der kun været hvid jul 10 gange dvs. det i gennemsnittet kommer hver tiende år. Det har sneet lidt i år, men ikke nok til at det kunne nydes. Nu er jeg godt klar over at Jylland har haft masser af sne, men det er altså Sjælland jeg snakker om især København. Det har simpelthen ikke været koldt nok til at sneen kunne blive hængende. Det har vi så til gode i 2018.

I forhold til hjemmesiden så er der arbejdet og tilføjet en stor sektion der handler om julesange. Her vil du fra i år af kunne finde 18 forskellige julesange både danske og engelske.

Tak til dig, dig og dig

Dette år må jeg endnu engang tage hatten af og takke alle jer som har besøgt hjemmesiden. Uden jer havde siden ikke blevet til noget. Det er jer, mine besøgende som holder siden i live. Sidens popularitet vokser år for år og siden 2014 er hjemmesiden De-sjove-jokes.dk blevet en af Danmarks største hjemmeside med jokes, citater, gåder osv.

Jeg takker især de mennesker der har givet sig tid til at skrive ind og indsende nyt materielle andre kunne nyde. På et tidspunkt lå jeg næsten vandret i forhold til hvor meget der blev sendt ind.

Året 2018

Året 2018 bliver et rigtig godt år, jeg føler der kommer til at ske noget stort. Man skal aldrig nøjes med det man har og det gør jeg skam heller ikke. Fremtiden for mig er som et bjerg i horisonten. Den skal bestiges og erobres før der kan ske noget. Jeg nøjes aldrig med det jeg har, jeg stræber altid efter mere, vi har alle drømme og ønsker. Og det er dem jeg stille og rolig ved at nærme mig. Det kan godt være jeg tage små skridt men jeg bevæger mig i den rigtige retning.

Hvad skal der ske i 2018
Samme projekt nyt land
De Sjove Jokes er en af Danmarks største underholdningssider med jokes. Jeg må indrømme at der er kommet mange flere konkurrenter på markedet, dette skal dog ikke afholde mig til at vokse og udvide i 2018. Derfor har jeg også besluttet at denne succes ikke kun skal forbeholdes vores land. Som du kan læse i starten af denne artikel udgav jeg en lignende hjemmeside på engelsk tilbage i februar måned. Denne gang har jeg dog kigget på vores naboer. Og besluttet mig at kaste mig over Sverige.

Og jo de har allerede hjemmeside med både, jokes, citater, gåder, digte osv. Men jeg føler igen at det er noget der kan gøres bedre og den opgave kommer jeg til at tage på mine skuldre. Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke afslører hjemmesidens adresse men det er en realitet der kommer til at ske.

Andre ting jeg helst ser ske i 2018

  • Vil meget gerne tabe mig lidt. Efter jeg hold op med at ryge så har jeg taget et par kilo på som ikke klæder mig hehe.
  • Skal begynder at træne lidt mere, især vigtig da jeg er ved at blive en gammel mand.
  • Ser gerne at Bitcoin, Ethereum og Litecoin stiger yderligere i det kommende år. Yes jeg er en af de nørder der har investeret i kryptovaluta.
  • Skal være mere sammen med mine børn. Tiden flyver afsted og man kan ikke få mere af det. Derfor er det vigtigt for mig at allokere min tid korrekt.
  • Arbejder videre med De Sjove Jokes hjemmesiden og løfte den til nye højder.

Jeg håber i alle har haft et godt år og er kommet jeres drømme og ønsker nærmere. 2018 er lige rundt om hjørnet, det er et spændende tid at leve i. Aldrig har vi haft så mange valgmuligheder når det kommer til livet som nu. Det er derfor også vigtigt at vi bruger vores tid fornuftigt og skaber noget ud af den tid vi har her på jorden.

Jeg ønsker jer alle en god jul og godt nytår herfra. Vi ses på den anden side af året.
Mvh. Alexander Rosenborg

Lignende artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Close