Øl jokes
Øl er gud, sang Monrad & Rislund i sin tid. Der kan være noget om snakken, for i mange kredse er øl en lige så stor fredspibe, som kaffen er på jobbet og den almindelige omgang med andre mennesker. Derfor spiller øl også tit en rolle i jokes. Og ja, der findes masser af gode øljokes. Vi har samlet en flok af dem her. Læs dem, og snup en øl, hver gang du griner. Det bliver vittighederne kun bedre af – og når du ikke forstår dem længere, har du fået øl nok for i dag.
________________________________________________________________________
En dag kom lille Peter hjem fra skole, og opdagede at hans mor lugtede af øl.
Mor altså, udbrød han. Du har taget fars parfume på.
________________________________________________________________________
Løsninger for øltørstige #1:
Problem: Fødder og ben varme og våde.
Årsag: Akut inkontinens!
Løsning: Find en hund, stil dig ved siden af den, og råb op om, at nogen skylder dig en øl, fordi de ikke har styr på deres køter.
________________________________________________________________________
Til fyraften delte to, trætte skraldemænd et par øl.
Åhh, nu skal jeg sgu hjem og ligge på divanesseren med en kold øl, og se noget bold, sagde den ene
Ja, jeg skal hjem, og flå konens trusser af, sagde den anden.
Magter du det efter vi har slæbt hele dagen lang?
Ja for dælen, de strammer jo af helvede det.
________________________________________________________________________
Løsninger for øltørstige #2:
Problem: Øllen er unaturligt lys, smager ikke af en skid og prikker ikke på tungen.
Årsag: Glasset er tomt, din torsk
Løsning: Find en, som skylder dig en øl, og bed ham fylde glasset!
________________________________________________________________________
Læreren havde bedt eleverne om at indsamle nogle historier fra deres hverdag, og finde moralen i dem.
Næste dag spurgte hun så klassen, om der var nogen, som var havde oplevet noget, som de ville dele med de andre.
Søren på bagerste række rakte hånden op.
Ja, sagde læreren.
Jo, altså. Min far har været udsendt i Hellmand-provinsen i Afghanistan, og en dag kørte deres PMV ind i en vejsidebombe. Men heldigvis nåede min far at springe ud, lige inden det skete, og fik taget en kasse med øl, en maskinpistol og en kniv med sig.
Øllene drak han, mens han lå i en vejgrøft, og gemte sig for fjenden.
Men desværre var der en patrulje med 10 talibaner, som fandt ham.
Han nåede at dræbe de 7 med maskinpistolen, og de sidste tre nedkæmpede han med kniven.
Jo, sagde læreren, men hvad er moralen i den historie?
Den er da indlysende, mente Søren. Du skal aldrig irritere din far med lærerens dumme spørgsmål, når han har drukket øl.
________________________________________________________________________
Løsninger for øltørstige #3:
Problem: Lokalet bliver pludselig mørkt
Årsag: Værtshuset er lukket
Løsning: Bed bartenderen fortælle din adresse til taxichaufføren, når han følger dig ud
________________________________________________________________________
En af gæsterne på værtshuset havde en fast tradition med at komme forbi hver lørdag, få hældt øl op i tre glas, og derefter drikke dem, mens han kiggede henholdsvis mod øst, vest og frem for sig.
Bartenderen vidste godt hvorfor. Manden havde nemlig to brødre, som var flyttet udenlands. Den ene boede i Japan og den anden i USA. Og dengang da brødrene flyttede, havde de lovet hinanden at drikke en øl sammen hver lørdag på samme tid.
Sådan fortsatte det i en del år. Men en dag bad manden kun om at få hældt to øl op.
Jeg kondolerer, sagde bartenderen.
Nej, nej, de lever sgu i bedste velgående, sagde manden. Det er bare mig, som er holdt op med at drikke.
________________________________________________________________________
Løsninger for øltørstige #4:
Problem: Din mund er fyldt med cigaretskodder!
Årsag: Du er væltet forover, og landet med hovedet i askebægeret.
Løsning: Få nogen til at rejse dig op og give dig en øl.
________________________________________________________________________
Efter en ret våd bytur beslutter to gamle venner at slutte turen af med en øl hjemme hos den ene.
Mens manden som boede i huset, gik i køkkenet efter øllene, kiggede den anden sig lidt omkring.
Han kom dog snart ud til manden i køkkenet: ”Der ligger en anden mand ved siden af din kone inde i jeres dobbeltseng!”
Manden som boede i huset, stoppede op et øjeblik med øllerne i køkkendøren.
”Nå for satan! Så går jeg lige ud, og henter en øl til ham også. Vækker du ham imens.”
________________________________________________________________________
Løsninger for øltørstige #5:
Problem: Gulvet bevæger sig under dig!
Årsag: Du er ved at blive båret ud fra værtshuset!
Løsning: Forsikr dig om, at de er ved at bære dig hen til et andet værtshus.
________________________________________________________________________
To venner nyder et par øl sammen på bænken i solen.
Er det rigtigt, at du kan forlænge dit liv, hvis du holder dig fra at drikke øl, spørger den ene.
Tja, det er der sgu nok noget om, svarer den anden. Sidste søndag havde jeg ikke en eneste øl i huset. Det var satme den længste dag i mit liv.
________________________________________________________________________
Løsninger for øltørstige #6:
Problem: Omgivelserne er tågede.
Årsag: Du kigger ud gennem bunden af ølglasset.
Løsning: Sæt glasset ned, og få en behjertet sjæl til at købe dig en ny øl.
________________________________________________________________________
En svensker kommer ind på en bar i Helsingør!
Stik mig en svensk øl, siger svenskeren på svensk!
Værsgo, siger bartenderen
Jamen, det er jo vand, udbryder svenskeren, da han har smagt på indholdet i glasset
Just præcis, svarer bartenderen
________________________________________________________________________
Løsninger for øltørstige #7:
Problem: Øllet smager ikke af noget, og skjorten er våd.
Årsag: Husk at åbne munden, når du drikker.
Løsning: Gå om nødvendigt ud på toilettet, og øv dig foran spejlet.
Vores samling af øljokes er sponseret af ingen ringere end siden med ølgaver hos Gavejagt.dk. Her finder du de bedste ølgaver til tørstige sjæle.
Hvis I ikke har fået nok af disse øljokes, så kan I tjekke vores Lille Lisa jokes ud.