Gør weekenden sjovere med en god film
Nogle gange har du bare brug for at smide alle bekymringerne på gulvet og først samle dem op igen, når weekenden er slut. Du har brug for, at der sker noget sjovt. Du har brug for et godt gammelt grin.
Hvad er bedre til at løfte humøret end en god film? Komediefilm eksisterer trods alt af en grund. Men selv platte gyserfilm kan være sjove. Det er smag og behag. Kan du ikke vente, så klik her.
Få dig et godt grin i biografen
Der findes nok intet bedre sted end biografen til at leve sig godt ind i en film. Altså, medmindre du har et 100 tommer TV eller en projektor derhjemme.
Biografen kan bare noget. Alle gæsterne er lige så spændte som dig. Der er glæde og latter at finde over det hele. Om det er den stærke duft af popcorn, der påvirker dem eller om det simpelthen er hyggen ved at være i biografen med en gruppe venner, det er ikke til at sige. Men glæden trækkes med ind i salene, hvorfra der lyder gigantiske latterbrøl, når der sker noget sjovt.
Det er lige præcis dette samvær, der gør hele oplevelsen meget sjovere. Sjovere end at se film alene derhjemme.
Hyg med familien
Er det en film for hele familien, så er det oplagt at tage dem med. Hvis I normalt ikke tilbringer meget tid sammen i weekenderne, styrker det uden tvivl jeres forhold at lave noget sammen.
Biografen er et godt sted til dette. Først er der hele udvælgelsen af filmen, hvor I enten sidder samlet foran computeren eller står og ser de utallige trailere, der kører over skærmene i biografen, inden I beslutter jer. Derefter hjælpes I ad med at fylde slikdepoterne. Popcorn og sodavand løftes i et velkorrigeret fællesskab ind i salen uden at spilde så meget som en dråbe.
Efter filmen og dagene derefter har I sikkert travlt med at diskutere alt det, der skete og griner igen og igen af de sjoveste scener.
Lav din egen drive-in-bio
Har du en projektor liggende, kan du tage den med ud i haven og gøre filmaftenen endnu mere speciel. Sæt et lærred op på husmuren og sørg for at vejret er godt. Så er det ellers bare med at smække nogle puder og dyner ud på havemøblerne og dække godt op med popcorn og sodavand.
Det vil garanteret blive en weekend, I sent glemmer.


