Michael Jackson – hvor tids største pop-idol

Michael JacksonEn af hvor tids største stjerner. Kongen af pop. Et navn alle kender – Michael Jackson. Han anses som værende en af de største og mest talentfulde musikere, der har sat sine fødder på vores jord, og har stadig den dag i dag millioner af fans på hele kloden i alverdens aldersgrupper.

Men det har ikke altid været lige nemt at være kongen af pop. Michael har haft turbulente op- og nedture fra den dag han blev født, til den dag han tog herfra. Når han den ene dag har solgt millioner af plader, var hans den næste dag i mediernes søgelys, hvad end det kom til rygter eller sandfærdige historier.

Stortalentet der havde en fanskare helt fra barnsben og stadig den dag i dag – 10 år efter hans død, har om nogen sat sig i de fleste af os.

Begyndelsen på et liv

Det hele fik sin spæde start i en forstad til Chicago, en lille by der hedder Gary. D 29. August 1958 blev Michael Jackson født som den syvende i en søskende flok, der senere skulle vokse sig til 9.

Familien var en klassisk arbejderfamilie, hvor faren Joseph Walter Jackson var arbejder på et stålværk og moren Katherine Jackson, var tilhænger af Jehovas vidner, og dermed opdragede Michael Jackson og hans søskende i samme tro.

Musikken har han fået ind med modermælken helt fra begyndelsen, da faren spillede i R&B bandet The Falcons, og hurtigt fik alle børnene i gang med instrumenter og sang, helt fra de var små. Alt i alt rummede Jackson familien både talent og kærlighed hvad angik musikken, der hurtigt skulle vise sig at blive meget mere, end blot lidt familiehygge derhjemme.

The Jackson 5 bliver en succes

Jackson-5Michaels ældre brødre udgjorde i forvejen et band kaldet ”Jackson Brothers”. I 1964 fik Michael og hans anden bror Marlon lov til at blive en del af bandet, hvor han til en start fik lov at spille på conga. Senere hen fandt de frem til, at han kunne meget mere, end blot congaspil, og Michael blev derfor sat til at agere forsanger. Bandnavnet blev ændret til ”Jackson 5” og drengene blev hurtigt dygtigere og dygtigere med årene.

Fra 1966 til 1968 havde gruppen stor succes og turnerede rundt på forskellige klubber i Midt vesten. Ofte var de dog primært opvarmning på stripklubber eller lignende steder, hvor der forekom underholdning for voksne. Dog brillerede bandet, da de vandt en lokal talentkonkurrence i 1968, og herefter skrev under på en pladekontrakt med Motown Record. Dette førte hurtigt til fire singler, der alle endte på top 10 og blev store hits i alle afkroge af USA.

En voldelig barndom og hård opdragelse

Joseph-Jackson-fra-2007Den kæmpe succes for ”Jackson 5” havde dog også en bagside af medaljen. Der var ingen tvivl om, at det krævede både en hel del øvning og en masse kærlighed til musikken at skulle dygtiggøre sig så meget, som de fem bandmedlemmer. Dog blev øvning og pres dog ofte kørt til det yderste af deres far Joseph, der styrede bandet med hård hånd.

Michael var udsat for både psykisk og fysisk vold af hans far, der både indebar al for meget øvning uden pauser for en lille dreng, nedsættende skældsord og at han blev slået.

Den voldelige adfærd fra farens side gennem Michaels barndom satte dybe spor i ham, der endte med at påvirke ham hele livet. Dog slog det ham ikke ud i forhold til hans musikkarriere, som kun voksede sig endnu større og mere prangende, som Michael fik mere og mere succes.

Michael Jackson går solo

Da Michael Jackson var kun 13 år gammel, udgav han i 1971 sit første soloalbum kaldet ”Got To Be There”. Her var han dog stadig en del af bandet ”Jackson 5”.

Det var stadig bandet, der af juridiske årsager senere måtte skifte navn til ”The Jacksons”, som kom først i rækken. Bandet blev kun større og begyndte at turnere rundt, ikke blot i USA, men i hele verden.

Gruppen udgav derefter yderligere seks album, hvor Michael var den primære sangskriver. Blandt andet stod han bag teksterne på sange som

  • ”Shake Your Body (Down to the Ground)
  • ”This Place Hotel”
  • ”Can You Feel It”

Michael endte med at spille fugleskræmsel i filmmusicalen kaldet ”The Wiz”, hvor han efterfølgende lavede en aftale med Quincy Jones, manden der producerede musik til filmen om at producere Michaels næste soloalbum, der kom til at hedder ”Off The Wall”.

Hvis du vil vide meget mere om Jackson, hans liv og alt der er med inde over, kan du gøre det her: Link

Karrieren tager fart

Michael-Jackson-concertDet går ikke for langsomt, før Michael Jackson hurtigt bliver et kæmpehit på solofronten. Michael udgav albummet ”Thriller,” der endte med at blive det mest sælgende album – ikke blot i USA, men i hele verden. Pladen endte med at sælge 110 millioner albums verden over. Ikke nok med at hans popularitet tog fart, så begyndte pengene også her at vælte ind, og Michael tjente i denne periode mere, end nogensinde kom til sidenhen. For pladen fik han, hvad der svarede til 2 dollar pr. solgte eksemplar, og dertil kan lægges, hvad han ellers tjente på, at den blev spillet i radioen, i TV og til hanskoncerter.

Michael blev et kæmpe pop-ikon, og var ikke blot en mand hvis musik folk lyttede til, men også en mand, der var ferm på et dansegulv. Sangen ”Thriller” fik en ikonisk dansk, der blev danset i flæng på diverse dansegulve verden over i 80’erne. Ydermere introducerede Michael verden for ”Moonwalk’en” der hurtigt blev et dansetrin, som blev øvet hjemme i alle stuerne.

Oven i det begyndte folk i stor stil at købe Michael Jackson Merchandise, som blandt andet bamser, t-shirts og plakater der blev klistret op på nærmest samtlige teenageværelser verden over.

Rygterne om hans markante skift af udseendet

Både som barn og ung, havde Michael Jackson en mørkere hudtone, ligesom hans forældre og søskende. Som ældre blev hans hudtone dog gradvist lysere og lysere, hvilket hurtigt blev et taleemne blandt både fans og medier, der stillede spørgsmålstegn ved udviklingen.

Der florerede mange rygter om, at Michael frivilligt afblegede sin hud, men senere hen fremkom det i en biografi omkring ham, at han havde fået diagnosticeret sygdommen vitiligo, hvor medicinen gjorde hans hud blegere. Ydermere dækkede han diverse plamager med endnu lysere makeup, der gjorde hans hud så lysere ud.

Da hans næse efterhånden blev mindre, og hans læber smallere, begyndte både kirurger og fans dog at tvivle på, det blot var bivirkninger fra medicinen. Rygterne florerede, og mange mente, han var i gang med en proces, hvor han vil komme til at ligne en hvid mand, frem for en sort. Dog var det ikke noget, Michael Jackson selv ville indrømme på daværende tidspunkt, og lod primært være med selv at kommentere på den markante udvikling.

Ægteskabet med Lisa Marie Presley

Michael Jackson fandt sammen med singer/songwriter Lisa Marie Presley, Elvis Presleys datter, som han giftede sig med i 1994. Hun var et gammelt bekendtskab, som han gennem en fælles ven stødte ind i igen i sit voksenliv.

Deres forhold foregik primært telefonisk, og Lisa Marie beskrev Michael som værende ustabil og høj på stoffer. Hun var en stor støtte for ham og fik på mange områder hjulpet ham på rette vej.

Efter sigende skulle Michael have friet til hende over telefonen, hvor de nogen tid efter blev gift i hemmelighed og først offentliggjorde det måneder efter.

Der gik blot to år, før de to blev skilt igen. Mange sladderblade spekulerede også i, om brylluppet blot var et stunt, der skulle gøre Michaels image bedre. Men dette afslog de begge, og blev ved med at være venner efter skilsmissen.

Ægteskabet med Deborah Jeanne Rowe

Deborah Jeanne Rowe og michael jacksonMichael blev gift for anden gang med dermatologisygeplejersken Deborah Jeanne Rowe. Deres ægteskab varede fra 1996-1999, hvor hun nåede at føde ham to børn.

Han mødte Deborah i 80’erne, hvor hun var en blandt mange, der kæmpe for at behandle ham for sygdommen vitiligo. Ikke blot var hun med til at behandle ham, men var også en stor støtte for Michael rent følelsesmæssigt.

Selvom parret ikke havde tænkt dig at blive gift, blev det alligevel en realitet, da Michaels mor begyndte at blande sig. Da Deborah blev gravid, mente hans mor, at det var på sin plads at gifte sig.

Da parret et par år efter blev skilt, valgte Deborah at give Michael Jackson den fulde forældremyndighed over børnene.  I 2006 endte det dog med, at de to lavede en aftale om fælles forældremyndighed over børnene.

Børn

Michael Jackson har gennem hans liv fået tre børn, man kender til.

  • Prince Michael Jackson I, født 1997
  • Paris Katherine Jackson, født 1998
  • Prince Michael Jackson II, født 2002

De to første børn fik Michael Jackson som nævnt med hans anden kone Deborah. Dette var drengen Prince I og pigen Paris, der blev født kort tid efter hinanden.

I 2002 fik Michael Jackson sit tredje barn, Prince II. Moderen til den sidste søn er ukendt, men Michael Jackson hævder, at han kom som et resultat af en kunstig befrugtning af en rugemor, hvor det udelukkende var meningen, at Michael selv skulle agere forælder.

Ikke lang tid efter fødslen valgte Michael at fremvise sin søn til resten af verden. Dette blev dog gjort på en måde, der vakte stor gru hos fans verden over. Michael valgte på et besøg i Berlin at holde sin nyfødte søn ud over en balkon fra fjerde etage, så alle kunne se ham. Senere hen har han dog undskyldt for episoden, og selv indrømmet, det var en fatal fejltagelse.

Velgørenhed

Michael Jackson har om nogen været offer for meget dårlig omtale gennem hans levetid – og ligeledes efter hans død. Dette både når det kommer til rygter, og når det kommer til fatale ting, han helt åbenlyst har gjort.

Dog har Michael Jackson også været primus motor på en masse projekter, der var til stor gavn for mange. Han lavede en hel del velgørenhedskoncerter og støttekoncerter, hvor han om fik samlet penge ind til diverse gode formål.

Blandt andet lavede han følgende velgørenhedsarrangementer:

  • Juni 1999, velgørenhedskoncert i Italien, hvor han fik samlet 1.000.000 dollars ind til NGO’en War Child
  • Juni 1999, ”Michael Jackson & Friends” velgørenhedskoncerter i Tyskland og Korea for Nelson Madelas Childrend’s Fund, Røde Kors og UNESCO. Til denne velgørenhedskoncert deltog andre store kunstnere som blandt andet Mariah Carey, Boyz II Men og mange flere

Dette var blot få af flere velgørenhedsarrangementer Michael Jackson stod bag.

Neverland – en forlystelsespark med mening

Michael Jackson boede fra 1988 til 2005 i en stor ejendom i Santa Barbara i Californien. Han købte ranchen af en golfbane-anlægger ved navn William Bone, og man mener efter sigende, han har betalt 30.000.000 dollars for den.

Michael kaldte stedet for Neverland, der er en reference til ønskeøen fra Peter Pan, der er kendt for at være et sted, hvor man aldrig bliver voksen.

Her lå ikke blot hans storslåede bolig, som han selv boede i, men også en forlystelsespark, en zoologisk have og mange andre finurlige ting, der netop skulle være et signal om barndom og give frit spil til fantasi og leg.

Michael var kendt for at være enormt gæstfri, og inviterede derfor lokalbefolkningen på besøg rundt i den store og storslåede park. Her kunne de både få lov at tage en tur i zoo, prøve det store udvalg af forlystelser eller tage med hans anlagte jernbane, der kunne transportere ham og hans gæster rundt i parken og hen til hans bolig.

Michael Jackson åbnede ligeledes både sit hjem og sit hjerte op for børn, der var alvorligt syge. Han inviterede ofte større grupper af børn ind i parken for at opleve, hvad han mente var de ultimative barndomsoplevelser, som han selv aldrig fik grundet hans hårde opvækst og hans tidlige start på musikkarrieren.

Finansielle problemer?

Michael Jackson valgte, trods den store popularitet, at lukke parken Neverland. Grundet dette begyndte der hurtigt at florere rygter omkring hans økonomi, og mange mente, at han var i store finansielle problemer.

Der florerede en del rygter om store lån på mange millioner dollars, som han ikke kunne tilbagebetale i tide. Dette omhandlede både flytninger af diverse aktieposter, og ligeledes yderligere store lån, der skulle benyttes til at få tilbagebetalt, hvad han i forvejen havde af gæld han skyldte.

Michaels død i 2009

Den 25. juni 2009 var en skelsættende dag for de mange Michael Jackson fans verden over. Her siges det, at Michael Jackson faldt om i sin lejede ejendom i Los Angeles, hvorefter hans privatlæge adskillige gange prøvede at få ham genoplivet – dog uden held.

Der gik dog timer, fra Michael Jackson faldt om, til han blev erklæret endeligt død d. 25. juni 2009

  • 12.22: Los Angeles Fire Department modtager nødopkaldet, og ankommer til Michael Jacksons bolig blot 3 minutter efter med ambulance
  • 13.13: Ambulancen ankommer til Ronald Regan UCLA Medical Center, hvor forsøg på genoplivning er blevet foretaget hele vejen derud
  • 14.26: Michael Jackson erklæres død efter adskillige mislykkedes forsøg på genoplivning

Diverse nyhedsmedier fik run på, da folk over hele verden stormede ind for at læse mere om popkongens død. Blandt andet steg besøgstallet hos CNN med 500% inden for kun en enkelt time, da nyheden var blevet offentliggjort på deres hjemmeside.

Selvom det blev offentliggjort, hvordan Michael Jackson døde, kørte der dog uhyre mange rygter om, at Michaels privatlæge skulle have en finger med i spillet, mange mener angiveligt, at han skulle have givet Michael Jackson en overdosis efter Michaels eget ønske.

I august 2009 blev det dog også offentliggjort, at Michael Jackson døde af en overdosis, der skulle være udskrevet af lægen. Efter dette blev privatlægen Conrad Murray idømt fire års fængsel for at stå bad drabet på Michael Jackson, til trods for mange mener det var Michaels eget ønske at tage herfra på daværende tidspunkt.

Bizarre rygter om at Michael lever videre

Det er næsten umuligt at undgå alverdens bizarre rygter, når en personlighed Som Michael Jackson pludselig dør. Mange mennesker påstår, at de har set ham efterfølgende, eller at han er gået under jorden, og at han dermed selv har valgt at bluffe hele sin død – sandsynligvis på grund at det store pres, den dårlige omtale og en stresset hverdag.

Et af de mest ”anerkendte” rygter går på, at Michael i dag lever under dæknavnet Dave Dave. Da Michael Jackson blev begravet, kom en mand ved navn Dave Dave i studiet til et interview hos TV værten Larry King. Dave Dave skulle efter sigende være et af de børn, der tidligere havde været gæst i forlystelsesparken Neverland.

Dave Dave havde slemme forbrændinger i ansigtet, og rygterne er derfor gået på, at det blot er Michael selv, udklædt i maske, der udgiver sig for at være klædt ud som aliasset Dave Dave. Blandt andet mener mange også, at de to personers stemmer minder uhyggeligt meget om hinanden.

Dog er rygtet blot et af mange lignende, der hævder, at Michael Jackson stadig i dag lever videre blandt os.

Hyldest efter hans død

Kort efter Michaels død blev han hyldet, ikke blot af familie, men af fans verden over. D. 7. juli 2009, blev der afholdt en privat mindegudstjeneste for de nærmeste, der blev efterfulgt af en større mindegudstjeneste, som hele verden kunne følge med i. Den store mindehøjtidelighed blev vist live på TV, hvor man antager, at op imod 1 milliard mennesker så med hjemme fra stuerne.

Til denne spillede helt store stjerner som blandt andet Stevie Wonder, Lionel Richie, Mariah Carey og mange flere, mens et væld af store personligheder og nære relationer gav ham ord med på vejen.

Blandt andet sagde hans dengang kun 11-årige datter Paris ”Lige siden jeg blev født, har far været den bedste far, man kunne forestille sig. Jeg ville bare sige, at jeg elsker ham så højt”

Til trods for at hans kiste var til stede under hele mindehøjtideligheden, blev der ikke oplyst om, hvad der efterfølgende skete med den.

This is it

Inden Michael Jackson blev fundet død i sit hjem, påbegyndte han en stor tour, kaldet ”This Is It”. Dette var i følge ham hans absolut sidste koncerter i London. Salgstallet af billetter boomede og forberedelserne var i fuld gang til den store tour, der skulle foregå i 2009 og 2010.

Michaels pludselige død midt under de store forberedelser indebar derfor 50 koncertaflysninger, kun 18 dage før, han skulle have givet den første af koncerterne. Dette var naturligvis et stort chok for de fleste.

Dog har netop tidspunktet for hans død også været til grobund for, at mange mener, han selv valgte at lade stikket. Flere har ligeledes opbygget teorier om, at titlen ”This is it” skulle være en indikation på, han havde tænkt sig at tage herfra.

Under forberedelserne til den store tour, er der dog blevet lavet et hav af optagelser, som senere hen blev smeltet sammen til dokumentarfilmen af samme navn, ”This is it”.  Denne film blev set i stor stil af folk verden over, der ligeledes hørte det nye og tilhørende album, også kaldet ”This is it”.

Den skjulte side af Michael Jackson

Mens Michael Jackson stadig levede, stillede han i 1993 op til et interview med Oprah Winfrey. Her udtalte han sig om sin fars misbrug af ham, og udtalte sig ligeledes for første gang om hans diagnosticeringen af sygdommen vitiligo. Hans ærlighed skabte stor medlidenhed med ham blandt de mange millioner mennesker, der efterfølgende så interviewet.

Her blev både flere album og singler spillet som aldrig før, og mange af dem fik comebacks.

Dog faldt medlidenheden igen en del til jorden, efter han i sommeren efter blev beskyldt for seksuelt overgreb på den 13-årige dreng, Jordan Chandler.

Dette blev en stor sag, der hurtigt udviklede sig, hvor flere og flere former for misbrug kom på bordet fra Jordans side. Der blev foretaget mange forhandlinger frem og tilbage mellem Michael Jackson og Jordans familie. Til slut endte Michael med at betale 22.000.000 dollars til Jordan og hans familie, hvilket fik Jordan til at stoppe med at hjælpe efterforskerne.

I nyere tid har Netflix ligeledes udgivet en dokumentar, der påstår at Michael Jackson har forgrebet sig på børn flere gange. Dette er dog først kommet frem efter Michael Jacksons død.

Helt overordnet florerer der mange rygter om kongen af pop. Hvor der den dag i dag stadig graves endnu dybere i mange af sagerne.

Udvalgte numrer af Michael Jackson

Jeg har kigget lidt rundt på youtube og fundet en video med mange af hans berømte sange som du burde høre.

Video er udviklet af Green Music, musiken er af Michael Jackson

Lignende artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Close