Forside / Digtene / Tove Ditlevsen digte

Tove Ditlevsen digte

Tove Ditlevsen (Tove Irma Margit Ditlevsen ) voksede op på Vesterbro i København. Allerede som 12 årig var hun godt i gang med at skrive digte. Der skulle dog gå 10 år før hun debuterede med med digtsamlingen ”PIGE-SIND”. Tove Ditlevsen digte afspejler meget af hendes eget liv, netop sorg og skuffelse og svigt. Læs nogle uddag af hendes digte her.
Tove Ditlevsen digte
  • Angst (1939)
    Jeg er vågnet i natten og har tændt lys,
    hvorfor – det aner jeg næppe,
    dér er vandfadet, dér er den gule væg,
    og dér er det brune tæppe. –
    Men selv er jeg tvunget og slæbt af sted
    over dybe, angstfulde vande,
    fordi noget iskoldt og skæbnebestemt
    har lagt sig over min pande.

    Tyst brænder lyset i nattens ro,
    kom, nu jeg er vågen, til mig,
    og sig, du grusomme, altbeherskende
    magt, hvad det er, du vil mig.
    Ejer du ikke medlidenhed?
    Se, jeg er træt af at kæmpe,
    over mig skyller nat efter nat
    en angst, som intet kan dæmpe.

    Er der mon verdenshave af angst,
    hvor hver eneste lille dråbe
    er bestemt til at dryppe sin gift i mit sind,
    til det glemmer at elske og håbe?
    Er der da oceaner af angst,
    hvor hver eneste lille bølge
    er bestemt til at skylle hen over mig
    med gråd og gru i sit følge?

    Måske blev der givet mig evner og kræfter
    til mere end jeg kan bære,
    så rodløs, så angst og fortvivlet som jeg,
    kan kun de dødsdømte være.
    Kunne jeg ønske i denne stund,
    jeg ønsked mig fri for den gave,
    for skal det koste mit liv og forstand,
    vil jeg ikke være dens slave.

    Jeg vågned i natten og tændte lys,
    fordi noget ondt har sat sig
    fast ved mit hjerte og vokser dér,
    til alt smukt of godt har forladt mig.
    Jeg ville så gerne sove trygt
    med min hånd mod det kølige lagen,
    hvorfor tvinges jeg ind i så dyb en nat,
    når jeg elsker lyset og dagen?

  • Og det var en nat (1947)
    Og det var en nat som denne,
    en nordisk fjern og ung,
    og stjernerne så så kloge ud,
    og månen var gul og tung.
    Og det var den aller første.
    Hvor mange kom efter ham?
    Jeg bøjede hovedet under hans blik,
    forvirret af fryd og skam.
    Og hundrede pige romaner
    lå gemt i mit lukkede skød:
    Så glemte de tid, så glemte de sted,
    og synden var sort og sød.
    Og hjertet var still eog bange,
    og vindende lagde sig blidt,
    og hvert lille blad, og hvert lille græs
    skælvede ganske lidt.
    Men kulden gled stumt gennem skoven,
    og vindende blæste igen:
    ‘Så glemte de tid, så glemte de sted’
    -så fandt hun en anden ven.
    Hos en eller anden blev jeg,
    sådan som det ofte sker.
    Mit hjerte ligger på alfarvej,
    jeg bruger det ikke mer-
    Det var i en nat som denne,
    og jeg var vel sytten år-
    ligge endnu i det høje græs
    min kærligheds røde skår?
  • Flere uddrag af Tove Ditlevsen digte

  • Den hemmelige rude (1961)
    Min mor og far var glade. Gaden lang
    gik de som muntre børn, hinanden nok.
    Og det var søndag. Alle fliser sang
    af smældet fra min fars spadserestok.
    Min mor var ung. Det så jeg aldrig før.
    Hun bar sin lyse kjole som til fest.
    Hun åbnede Søndermarkens tremmedør,
    og lo mod sommerdagens lette blæst.
    En lykke steg fra græssets skarpe duft,
    fra øl og sodavand og æggemad.
    Og håbet dirred i den fine luft:
    Min far har glemt sin sorg. Min mor er glad.
    Jeg husker ikke nogen dag som den.
    En barndom randt. Min far var tavs og grå.
    Min mor var altid sorgfuld siden hen
    af hemmelige savn, som ingen så
    Og kun i mindet finder hjertet fred.
    Min mor var ung. Det så jeg aldrig før.
    Min far var glad. Og lykken bor et sted
    bag Søndermarkens grønne tremmedør.
  • Til en lille pige (1978)
    I krogen bag porten
    i Barndommens gade,
    den krog hvor der stinker
    af øl og urin,
    dér stod vi ved murens
    beskidte facade
    og elskede hele natten
    poetisk og fin.
    Og siden var alle
    tilfældige møder,
    hvor vellyst brød frem
    gennem hemmelig skræk,
    besynderligt farvet
    af hjemløs forventning,
    af sanseskarp kredsen
    om kvalme og bræk.
  • Det sandeste (1947)
    Hvad han hvisker, når han hviler
    ved din side, svøbt i duften
    af dit lyse hår og gemt i
    dine sansers mørke pragt –
    hvad hans hjerte råber til dig,
    hvad der toner gennem luften,
    skal du gemme, tro – og glemme
    mest af alt hvad han har sagt.
    Og han lyver ikke for dig,
    når han hviler ved din side,
    når han kysser dine øjenhår
    og synker mod dit skød,
    når han brænder ord imod dig,
    som du aldrig skulle vide,
    når han løser alle lænker
    af sin længsels unge glød.
    Du skal bare ta’ imod det
    som et lille dyr i livet,
    hed af glemsel, stum af lykke
    ved at gro og være til,
    du skal åbne dig og grådigt
    drikke alt hvad han har givet,
    du skal tro på det han hvisker
    i det korte, stumme spil.
    Men når natten er til ende,
    og de pigelige kræfter
    ikke mere når hans sanser,
    skal du skjule dig igen,
    skal du glemme hvad han hvisked,
    hvad han græd og længtes efter;
    hvis det gør dig ondt at mindes,
    skal du glemme det igen.
    Men det sandeste i verden
    skal du vide, er hans stemme,
    når han hviler ved din side,
    når han er dig ganske nær,
    hvad hans hede læber hvisker,
    skal du gemme, tro – og glemme,
    det er livets dybe åndedrag,
    er drøm og stjerneskær.
  • Udvalgte Tove Ditlevsen digte

  • For sidste gang (1947)
    Når jeg er død,og al verdens lys
    går bort i et stjernespor,
    skal I lægge mig et sted på en mark
    i den brune våde jord.
    Ingen kiste skal lukke sit dræbende låg
    over det der engang var mig,
    jeg vil lytte til fodtrin der kommer og går
    på den nære, urolige vej.
    Og vinter og sommer skal skiftende gå
    forbi i min tusindårsdrøm,
    mens ormene kryber ompande og hals
    i hårets skørnede strøm.
    Men engang vil de komme
    med hakke og skovl
    og varsom grave mig frem,
    og en ung geolog med et blegt, klogt blik
    vil måske ta mig med hjem.
    Og hans pige der selv er ung og lys
    som den næppe vågnede vår,
    vil nysgerrigt gysende komme mig nær
    og undrende røre mit hår.
    Og manden vil holde min hovedskal
    i sin fine og fængslende hånd
    og føle, hvordan der for sidte gang
    går bud mellem stof og ånd.
    Og da vil han løfte sit forskerblik
    mod de kommende tusinde år,
    og en mand vil stryge – for sidste gang
    mit lange, lysende hår.
  • Min nye kjole (1939)
    Når kedsomheden plager mig,
    og dagene bliver altfor grå,
    så smider jeg det gamle kluns
    og tar min nye kjole på.
    Den hang en dag i en butik
    jeg gik derind og købte den,
    nu bor den i mit klædeskab,
    og er min allerbedste ven.
    Min nye kjole er så sød,
    frimodig og lidt let på tå,
    men den er god at krybe i,
    når dagene blir altfor grå.
  • De evige tre (1941)
    Der er to mænd i verden, der
    bestandig krydser min vej,
    den ene er ham jeg elsker,
    den anden elsker mig.
    Den ene er i en natlig drøm,
    der bor i mit mørke sind,
    den anden står ved mit hjertes dør,
    jeg lukker ham aldrig ind.
    Den ene gav mig et vårligt pust
    af lykke der snart for hen,
    den anden gav mig sit hele liv
    og fik aldrig en time igen.
    Den ene bruser i blodets sang,
    hvor elskov er ren og fri,
    den anden er et med den triste dag,
    som drømmene drukner i.
    Hver kvinde står mellem disse to,
    forelsket, elsket og ren –
    een gang hvert hundrede år kan det ske,
    de smelter sammen til een.
  • Angst (1969)
    Ulykken er ikke
    sygdom og død eller
    voldsom forvandling.
    Angsten går langt over
    tankens yderste grænse.
    Ubemærket og farlig som
    celler der vokser
    lever den i dig og næres
    af hverdag og vane.
    Ansigter smelter og
    løser sig op hvis du ikke
    undgår at krænke dem med
    dine vidende øjne.
    Spejlene vil ikke bruges du
    må ikke kende
    det som de spejler når
    mørket og stilheden kommer.
    Stuen du bor i har tynde og
    fældende vægge
    hårde korte tonefald
    rammer som piske.
    Ingen forsoning er mulig
    gennem hans øjne
    stirrer de voksne som ved
    du har set de er bange.
  • Ægteskab (1955)
    I generindret lidenskab, vakt ved en mindelse om andre favntag,
    en fjern berøring med en kølig hud,
    en ukendt kvindes drømmende profil
    mod byens neonlys –
    eller måske:
    ved synet af en ung soldat i toget
    med klare øjne, i hvis ro han så
    et ganske enkelt sind genspejle sit
    og slynge det tilbage ufordøjet,
    med al dets gådefulde modenhed –
    vendes hans sanser søgende imod mig,
    sløret af dunkel trang til at bedrage.
    Og jeg, der helt befolker dette hus,
    befrugter støvet med en spinkel tanke
    af eget liv, og dagligt knæler ned,
    fortabt i vage bønner, ved en gulvspands
    gult emaillerede og tavse troskab –
    betragter skjult hans hemmelige ansigt,
    pludselig nøgent, næsten forsvarsløst,
    som når naturen generobrer forladte haver:
    bare et glimt af en vredagtig ømhed,
    vantreven, lønligt aftvunget en legal
    kærlighedsdød uden påviselig årsag.
    Jeg ser det gå bort, og mindes andre kærtegn
    af navnløs sødme, muligt hans engang,
    men aldrig mere vækkende min lyst
    i andet end erindring, aldrig mere.
    Ordløst benægter vi, hævngerrigt, ene,
    hinandens evne til at vække vellyst.

Tove Ditlevsen var en stærk og markant personlighed indenfor den litterære verden. Hendes værker afspejler sorg, skuffelser og svigt. Skulle man analysere hendes digte vil man også kunne drage en parallel med hendes eget liv. Forældrenes manglende omsorg og kærlighed gav hende den psyke, og tankegang der skulle til for de mange og smukke værker. Hendes turbulente liv var også det der tog livet af hende. Med flere skilsmisser, psykiske problemer og stofmisbrug tog hun sit eget liv i 1976.

Se andre kategorier indenfor digte

Læs også

Digte om livet

Digte om livet

Livet er en skrøbelig ting. Det er både en gave men kan også være et …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *