3 ting der får humøret i top
Ok, det er ikke altid at jokes kan bruges til at få smilet frem. Selvom humor er godt i mange situationer så skal der også nogle gange lidt andre ting til. Har du mistet en kæreste, lider lidt af vinterdepression eller noget helt tredje så skal du måske finde tungere skyts end jokes frem.
Hvis du ikke aner hvad du skal gøre for at få humøret op så får du her en liste med 3 ting der videnskabeligt bevist kan hæve dit humør.
Måske du skal prøve flere af tingene for at få et resultat, og du må selvfølgelig ikke regne med at det hele virker med det samme, så giv det lidt tid, og tab ikke modet selvom humøret ikke er så godt lige nu.
Motion er godt
Sjovt nok så er det sjældent lige løbeskoene man tænker på som det første når man er ked af det. Nærmere sofaen eller sengen, men selvom det forholder sig sådan, så ville du altså have godt af noget motion, for en løbetur eller hvad som helst andet der får pulsen op, frigiver nemlig dopamin til din hjerne, og det er dopamin der gør dig glad.
Find evt. en anden sportsgren, tag til salsa, slå løs på en boksepude, eller sæt musik på og dans.
Lær at spille på musik instrumenter
Musik er også en af de ting som videnskaben kan se påvirker vores hjerner direkte. Det at lære at spille på et eller flere musik instrumenter kan virkelig udfordre dig og løfte humøret.
Der findes masser af forskellige musikinstrumenter at vælge imellem. Men nogle af de mest populære musik instrumenter er selvfølgelig trommer, klaver og guitar.
Men hvorfor ikke kaste sig ud i at lære at spille på harpe, percussion eller sækkepibe.
Har du svært ved at tro på rådet – så bare tænk på Victor borge der var super populær når han spillede musik og lavede fjollerier som at falde ned af sine klaver bænke osv.
Vær social
Ligesom med det første råd, så er det måske noget af det sidste man tænker på. Men i en situation hvor du er trist, så ved din hjerne altså ikke altid hvad der er bedst for dig.
Noget af det der virker allerbedst er at være social – gerne sammen med mennesker du kender og som du ved, kan gøre dig glad. Men til nøds gælder det bare om at være social på hvilken som helst måde.
Og så drejer det sig også lidt om at følge rådet – Fake it ‘til you make it – for jo mere du hænger fast i din tristhed, jo sværer er den også at komme ud af.
Husk at hvis du føler dig alvorligt ked af det i længerevarende perioder bør du altid opsøge en læge og bliver undersøgt for en depression.