Forside / Nyheder / 1 million besøgende

1 million besøgende

1 millionTilbage i Januar 2015 hvor De-sjove-jokes.dk så dagens lys havde jeg sat mig nogle mål.

Mit mål var, at i udgangen af 2018 skulle De-sjove-jokes.dk være en af Danmarks førende hjemmesider indenfor levering af jokes og underholdning. Jeg havde absolut ikke regnet med at hjemmesiden ville blive så stor og populær som den er.

Her er hvad jeg tilbyder på hjemmesiden på nuværende tidspunkt:

  • Jokes – Vittigheder og vitser
  • Sjove billeder
  • Citater
  • Gåder
  • Scorereplikker

Hjemmesiden med indholdet har skabt en god fundament til alle dem der måtte ønske underholdning og dette har jeg tydeligt kunne mærke på stigningen af besøgende måned for måneder. Overskriften siger 1 million besøgende, dette er dog ikke helt sandt. Jeg har registreret over 850.000 besøgende siden starten af hjemmesiden, dvs. At vi når langt over 1 million besøgende når året er omme. Og dette er et fantastisk mål at nå for mig. Jeg kan uden at lyve nu sige at denne hjemmeside er den mest besøgte i Danmark sammenlignet med andre hjemmeside der indenfor den samme genre.

Den support fra jer (brugerne af hjemmesiden) jeres fantastiske mail, kommentarer samt indsendelse af jokes, citater og andre gode ideer jeg kunne bruge på siden har været helt overvældende. Jeg den usynlige hat af og takker jer af hele mit hjerte. Uden jer så har denne hjemmeside aldrig blevet til det den er i dag. Så endnu engang tak.

Når man rammer en mur af frustrationer

FrustrationNogle gange er rejsen mere værd end at nå selve målet. Først og fremmest har jeg lært utrolig meget af at lave en hjemmeside fra bunden, hvordan det er at holde kvaliteten af hjemmesiden oppe samt have kontakt med mange af de besøgende på siden. Jeg må dog også indrømme at det ikke ligefrem har været en dans på roser og her er 3 store grunde til hvorfor jeg nogle gange landede helt ned i kulkælderen af frustration og magtløshed.

Ene og alene
Når man starter et projekt op så er det altid spændende, man er ivrig og har utrolig meget energi.
De forskellige ideer der bare kører rundt i hovedet på en at man næsten ikke kan lade være med at implementerer dem alle på engang. Man arbejder og arbejder og med tiden forsvinder denne fantastiske følelse. Forstå mig ret, det er stadig spændende men magien svinder hen med tiden og det føles bare som gentagende arbejder dag ud og dag ind. Se det er altid problemet når man arbejder alene, det bliver hurtigt kedeligt når man ikke har andre at dele denne oplevelse med. Man sidder med det hele alene. Det er dog gået op for mig at jeg ikke er alene med projektet, jeg deler den nemlig med jer andre alle jer der kommer ind på siden for at få et godt grin i form af vittigheder, citater eller scorereplikker.

Siden er gået ned
Dette er mere af et luksusproblem men medfølger stadig frustrationer. Tilbage i December 2015 gik hjemmesiden ned. Man kunne simpelthen ikke tilgå den. Jeg var helt sikker på at siden var blevet hacket. Derfor tog jeg hurtigt fat i udbyderen hvor hjemmesiden ligger og vi fandt frem til at alle ressourcerne simpelthen var opbrugt. Lad mig forklare det på den måde.

Fortil dig at min hjemmeside er en lejlighed og lad os sige der er plads til hundrede mennesker. Når der så pludseligt kommer 150 mennesker ind i lejligheden så står vi som sild i en tønde og der kan ikke komme flere ind. Det var netop det der skete med min hjemmeside, der var simpelthen for mange mennesker der kom ind på min side. Heldigvis kunne jeg købe mig til en større ”lejlighed” så der var plads til flere mennesker. Jeg hostede op med flere penge for at hjemmesiden kunne håndtere flere mennesker på en gang og nu var alt igen på sin plads. Det hele kørte uden problemer, det der så skete og til min overraskelse at besøgstallet pludselig steg voldsomt og hjemmesiden gik ned endnu engang. Her måtte jeg igen hoste op med flere penge og købe mig til en bedre webhotel ”lejlighed”.

Det er fantastisk at se hjemmesiden vokse, men alligevel lidt øv at den pludseligt går ned. Som jeg skrev tidligere er det et luksusproblem. Hvis du vil læse artiklen om hvad der skete i December 2015 så kan du læse den her: Lukker og slukker.

Kopiering af hjemmesiden
Om man skriver en bog, bygger en båd eller noget helt tredje så har vi mennesker tildens til at blive inspireret af andre. Nogle bliver dog inspireret lidt for meget. Jeg har før i tiden set at min side blive kopieret, nogle billeder blive lånt her og tekster der. Det gør mig ikke så meget, det er faktisk lidt smigrende at se andre kopiere lidt af siden da det kun betyder at jeg har lavet noget godt. Men her for lidt over en måned siden modtog jeg en mail fra en af jer hvor personen har set et fuldstændigt kopi af min hjemmeside. Og her mener jeg ikke en tekst her og billede der, men et 100% kopi af min hjemmeside, alle billederne, teksterne. Alt var simpelthen kopiret til den mindste detalje.

Nu er det jo sådan at man ikke må kopiere nogle ting på nettet. Det er det samme hvis man går ind i en butik og lige tager en pakke leverpostej og en cola uden at betale for det. Det er tyveri. Og dette er strafbart. Da jeg helt ville undgå at der fandtes en fuldstændigt kopi af min hjemmeside tog jeg fat i en advokat som tog sagen i hånden. Heldigvis kan jeg se at de stille og rolig er begyndt at lave om på siden. Sådan noget kan irritere mig utrolig meget. Se jeg har brugt gud ved hvor mange timer på at få denne hjemmeside op og stå, skriver teksterne skaffe billederne og sætte hjemmesiden op på en måde så den er mest muligt brugervenlig for jer. Så kommer der et par tosser og stjæler alt arbejdet på 5 sekunder.

Jeg har dog affundet mig med det nu og det påvirker mig ikke længere. Jeg går stærk ud fra at de kunne se min side tiltrak meget trafik og de ville have en bid af kagen. Desværre er verdenen sådan at der altid vil være folk der vil springe over hvor gærdet er lavest. For mig er det lidt uforståeligt, hvorfor stjæle andres arbejde når man selv kunne lave noget man selv kunne stolt bag og sige ”dette har jeg lavet” og være stolt over sit arbejde. Men hvad ved jeg.

Skal jeg sælge hjemmesiden De-sjove-jokes.dk?

De-sjove-jokes.dk-skal-maaske-saelgesDet må være nok opkast fra min side, lad os bevæge os mod noget mere positivt. Jeg modtog en opringning fra en person og flere mail med ønske om at købe denne hjemmeside. Derfor gik jeg straks i tænkeboks, hvad skulle jeg sælge min side for og om jeg overhovedet ville sælge den. Vi skrev lidt frem og tilbage hvor beløbet blev større og større. Selv om ideen om at andre vil købe ens hjemmeside er fedt, da det kun betyder at andre værdsætter ens arbejde så havde jeg det lidt ambivalent med salget. Denne hjemmeside er som mit barn, og jeg ved at der er meget mere potentiale med den. Derfor takker jeg pænt nej tak til pengene. Jeg vil nemlig gerne se hvor meget jeg kan gøre med hjemmesiden og på samme tid se hvor hele denne rejse fører hen. Derfor forbliver hjemmesiden De-sjove-jokes.dk i mine hænder.

Jeg kan desværre hverken oplyse personens navn ej heller beløbet der blev lagt på bordet for hjemmesiden, personen vil nemlig ikke fremstillet i offentligt lys. Som jeg også helt og aldeles respekterer.

Hvad fremtiden bringer

Ideer har jeg masser af, spørgsmålet er bare hvilken af dem jeg vil gøre brug af. Det jeg kan fortælle på nuværende tidspunkt er at jeg i løbet af de næste par uger kommer til at tilføje en hel masse nye, vittigheder, citater, gåder og scorereplikker til de eksisterende kategorier her på siden. Desuden har vil jeg også tilføje nye kategorier i de forskellige genre med masser af nyt indhold.

Her er det så at du gerne må komme på banen, hvis du har nogle specifikke ønsker om en kategori, ide eller noget helt tredje, jamen så hold dig ikke tilbage. Du kan skrive til mig på flere forskellige måder, brug gerne kommentarfelterne. Hvis du ønsker at stå frem for andre, jamen så brug kontaktformularen hvor jeg vil modtage din besked direkte i min indbakke.

Hermed vil jeg opfordre alle til at holde øje med hjemmesiden, da der vil komme flere og nye spændende ting.

Hav en fantastisk dag/aften/nat hvor end du måtte befinde dig. Og jeg afslutter lige med en citat:

Det største eventyr, du kan tage, er at leve det liv, du drømmer om.
– Oprah Winfrey

Læs også

Nye scorereplikker

Tilføjelse af flere scorereplikker

December er lige rundt om hjørnet og det meste af Danmark har allerede set de …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *